Coronavirus

OPDATERING 22. nov.

Fredag den 23. oktober præsenterede statsministeren og myndighederne en række nye restriktioner omkring Corona, og nogle af dem vil også påvirke aktiviteterne her hos os. 
Statsministeren har fastslået, at det er vigtigt, at vi som samfund fastholder aktiviteter i kultur-og fritidslivet, men som aftenskole skal vi rette ind efter forsamlingsforbuddet, som sænkes til 10 personer fra mandag den 26. oktober. Dette nye forsamlingsforbud er nu forlænget frem til og med den 13. december. 

VIGTIGT: Til aktiviteter, hvor deltagerne i al væsentlighed sidder ned, fx foredrag, må der uforandret være op til 500. Således må der også til undervisning, hvor man sidder på samme plads i løbet af undervisningen, fx sprog, være flere end 10. Men på andre kursustyper, fx bevægelseshold, madkurser m.m. må der maks. være 9 deltagere samt underviser, sådan som tingene ser ud nu. Nogle af vores hold er vi derfor desværre nødt til at aflyse i den kommende periode, mens andre vil blive gennemført evt. med nedsat deltagerantal. 

HØRER DU IKKE ANDET FRA OS eller din underviser, skal du møde op som planlagt til din undervisning.   

Visir/mundbind er obligatorisk fra torsdag den 29. oktober
Fra torsdag den 29. oktober er det obligatorisk at bære mundbind ved bevægelse rundt i huset og indtil, du er på din plads i dit undervisningslokale. 

 

 
MVH Lene, skoleleder 

--------------------

Informationer om COVID-19 (Coronavirus)

Sikkerheden og helbredet hos alle i FOF-familien kommer altid i første række, og derfor følger vi naturligvis myndighedernes anvisninger. Af hensyn til din og vores underviseres sikkerhed har vi indført en række retningslinjer for at sikre, at al undervisning foregår i trygge rammer:

  • Vores fokus er at på alle vores aktiviteter at sikre de anbefalede afstandskrav. Nogle hold vil have færre deltagere end sædvanligt. Vi vil derfor opfordre til, at du skriver dig på venteliste, hvis et hold er udsolgt. Så kontakter vi dig direkte, hvis vi flytter holdet til et større lokale med mulighed for flere deltagere.
  • Kvadratmetermæssigt er alle vores lokaler dermed afstemt i henhold til kravene om plads. Ved foredrag tilstræber vi også god plads mellem alle deltagere.
  • Der vil på alle undervisningssteder være ekstra fokus på rengøring og hygiejne. Vi har særlig opmærksomhed på kontaktpunkter og redskaber, som anvendes af flere personer.
  • På alle undervisningssteder vil du have hyppig mulighed for at afspritte eller vaske dine hænder. Vi beder dig være opmærksom på at vaske dine hænder både før, under og efter undervisning, og vi anbefaler, at du også selv medbringer håndsprit. Vi beder dig desuden være særligt opmærksom på hosteetikette og fysisk kontakt.
  • Vi opfordrer til, at du tager hensyn til dine medkursister og undervisere, hvis du har været ude at rejse til områder, der frarådes af myndighederne. Vi anbefaler, at du venter med at møde op til undervisning indtil 2 uger efter hjemkomst.
  • Hvis du oplever symptomer på sygdom, vil vi bede dig om ikke at deltage i undervisning. Er du i tvivl, om du er syg, råder vi dig til at blive hjemme.
  • Bliver du konstateret smittet med Covid-19, og har du været til en aktivitet hos os op til 14 dage før, skal vi bede dig sende en SMS til 60-825881 samt mail til info@fof-ofm.dk så vi hurtigst muligt kan få adviseret de øvrige tilstedeværende.   

Vi opdaterer løbende retningslinjerne og opfordrer til, at du også selv følger med i myndighedernes aktuelle anbefalinger. Du kan følge med i de seneste opdateringer fra myndighederne her: coronasmitte.dk 

Som nævnt er al undervisning planlagt ud fra de retningslinjer til pladskrav, som vi får fra myndighederne. 

Pladskrav:

  • Siddende aktiviteter - pladskrav på 1 meter pr person
  • Bevægelsesaktiviteter - pladskrav på 2 meter pr person

Der vil muligvis være yderligere retningslinjer ift. hygiejne, rengøring m.m. på de forskellige hold. Disse vil blive gennemgået ved undervisningens begyndelse. 

Håndsprit, hygiejneanvisninger og informationsskilte er at finde i vores lokaler. Det vigtigste for dig som kursist, er at du hjælper os og dine medkursister med at overholde retningslinjerne. Vi har alle sammen et ansvar overfor os selv og fællesskabet, og ingen af os kan gøre det alene.

Hvis du går på et bevægelseshold hos os 

Som udgangspunkt skal du selv tage måtte og tæppe med, hvis I plejer at bruge det i undervisningen. Ved brug af redskaber, er det den enkelte kursist, der rengør det efter endt undervisning. Vi skal endvidere bede dig møde omklædt. De sædvanlige omklædningsfaciliteter vil kun blive brugt til garderobe, så du kan komme af med dit overtøj. 

Særligt for FOF-huset i Vindegade, Odense  

Vi gør opmærksom på, at kaffemaskinen i caféen er lukket ned. Tag gerne selv termokande og krus med.