Foredrag

Nikolaj Kirk

Nikolaj Kirk: Nak og æd.

Nikolaj Kirk blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter han medvirkede i tv-programmer som Mad i kassen, Go’ morgen Danmark og ikke mindst det populære livsstilsprogram Nak og Æd om jagt og natur, som han laver i samarbejde med Jørgen Skouboe Møller. Her bliver der afprøvet spejderfærdigheder, jagt og kogekunst og samtidig får de stillet en god portion eventyrlyst i både Danmark og resten af Verden.
Gastronomi er Nikolajs helt store passion, og har været det fra hans tidlige år. Han har været en af Københavns unge fremstormende, kreative kokke, har skrevet bøger og modtaget adskillige priser.

En aften med Nikolaj er, -som hans mad-, altid spændende, uforudsigelig og fyldt med fantastiske historier og oplevelser - lige fra jagt til køkkenteknikker i verdens lande.
Vi skal med bag om kameraet, høre om, hvordan han får inspiration til at arbejde kreativt med naturstoffet på tv. Hvorfor programmet hedder Nak & Æd. Få svar på om en husmår smager godt?
Han vil desuden fortælle om, hvordan han arbejder med programmet Nak & Æd, om udfordringerne ved at lave mad og TV ude i bushen, i regnvåde skove eller kold tundra, og om hans holdninger til jagt og om vildtet, han går efter i de nye programmer.

Glæd dig til en fantastisk underholdende aften i Langeskov.
Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
man 05-10-20 19:30
Langeskov
Nikolaj Kirk
1 gange
Kr. 150