Læs mere om at gå på et sprogkursus hos FOF her
Et sprogkursus har mange fordele
Skal du flytte til et andet land eller ud at rejse og ønsker at begå dig på landets modersmål? På et sprogkursus hos FOF vil du både lære sproget i skrift og tale. Du vil også stifte bekendtskab med landets kultur, som vil forberede dig på rejsen. Måske vil du også opleve det lettere og sjovere at rejse, når du kan have små dialoger med de lokale.
Når du lærer et fremmedsprog udvider du din horisont, både personligt og i andre sammenhænge.
I mange jobs og brancher er det en stor fordel at kunne flere sprog og du vil være mere attraktiv for en arbejdsgiver hvis du kan flere sprog.
Med et sprogkursus kan du også få et forspring, hvis du skal starte på en uddannelse med sprogfag.
De fleste vil finde det lettere og mere motiverende at lære et nyt sprog, når det foregår i fællesskab med andre i en uformel atmosfære. Lige nu tilbyder FOF i Randers undervisning i tysk, engelsk, fransk, spansk, italiensk og russisk. De fleste af vores sprogkurser tilbydes på flere niveauer - det vil sige at du har mulighed for at lære et nyt sprog fra du er nybegynder. Og du kan også tage et kursus, når du kan sproget flydende i skrift og tale og gerne vil blive endnu bedre til udtale, grammatik og samtale.