Sund mor fra starten

gravid sund mor sundhed livsstil madlavning træning kursus fof randers purhus mariagerSund mor fra starten er til dig, der planlægger graviditet og samtidig kæmper med overvægt. Dette forløb vil søge at give dig og dit kommende barn bedre betingelser fra starten af. Du er velkommen, uanset om det er dit første barn eller nummer to eller tre osv.

Det er en fordel, jo før du begynder - både for dig og dit kommende barn. Derfor er kurset især målrettet dig, der endnu ikke er gravid, men har et ønske om at blive det.

På forløbet vil du få nye redskaber til at opbygge lettere og sundere vaner, som vil gavne både dig og dit barn. Der vil ikke være fokus på vægttab, men på bevægelse og sund madglæde. Målet er, at du får nye idéer til, hvordan du kan arbejde med din krop og mærke en positiv forandring før, under og efter en graviditet. 

 sund mor fra starten citat fra en deltager kursus sundhed livsstil gravid fof randers purhus mariager

Læs hele interviewet her

Om forløbet
Kurset løber over 12 uger med 2-3 timers undervisning om ugen samt en række hjemmeopgaver. 

Målet er at fastholde dig i en sundere livsstil, med mere bevægelse og sundere kost, som gerne skulle oparbejdes gennem forløbet til gavn for dig selv og dit kommende barn. Det vil samtidig være et mål, at vi i løbet af kurset får dannet bro mellem dig og andre tilbud i kommunen, sådan at dine nye aktiviteter med bevægelse, livsstil og fællesskab kan blive ved med at være en del af dit hverdagsliv.

På kurset vil du bland andet få indblik i:  

aktiviteter (herunder træning) du kan fortsætte med under og efter graviditeten

  • Træningslære og viden om hvorfor det er godt at bevæge sig.
  • Viden om hvad overvægt og motion gør i forhold til at kunne blive gravid og også under graviditeten
  • Mindfulness og mindful spisning, herunder emner som sult og mæthed
  • Viden om en sundere livsstil, herunder de officielle kostråd m.m.

I kurset indgår både træningsaktivitet og motion samt praktisk madlavning - eksempelvis laver vi sunde snacks og gode små måltider. Derudover vil vi  arbejde med bevidsthed om spisemønstre, herunder vaner og ændring af vaner.

Der vil blive evalueret på forløbet. Vi vil således sammen have løbende fokus på udbytte, tilfredshed og indhold.

Undervisere tilknyttet kurset: 

Marianne Østergaard, Fødselslæge, Regionshospital Randers

Anne-Kathrine Heuser, Psykomotorisk terapeut; VIA Randers 

Christine Tofthøj Jensen, prof. bach human ernæring, Randers Sundhedscenter

Maria Nystrup Christensen, Kostvejleder og cand.pæd.psyk, Sund-famile.nu

Rikke Warrer, Fysioterapeut, Randers Rygcenter

Vivi Hansen, Bevægelseskonsulent, Pilates - og Alexanderteknik-underviser, FOF

  
Sund mor fra starten er et projekt, der skabt i samarbejde mellem FOF Randers, Randers Regionshospital og Randers Sundhedscenter.

Det er støttet af Folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje. 

sund mor fra starten fof randers folder


Læs om alle FOF's aktiviteter for gravide og med baby her: Gravid- og efterfødselstræning

 

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
tor 12-09-19 16:45
FOF
Anne-Katrine Kaldan Heuser
30 lekt.
Kr. 300
tor 09-01-20 16:45
FOF
Line Ariel
30 lekt.
Kr. 300