Efterårsferie - Sjov for børn & voksne

Hækling for begyndere for børn og voksne

Undervisning ved FOF Herning

Hækling for begyndere i flere generationer - et kursus for børn og voksne.

Hækling er et håndarbejde der er både sjovt og hyggeligt, som du kan tage med alle steder, og du kan hækle alt lige fra tøj til blonder, fra legetøj til sofapuder, og samtidigt er det også godt for sjælen at sidde med i hænderne.

På dette kursus vil du lære de grundlæggende teknikker, hvordan slår vi masker op og gennemgang af luftmasker, fastmasker, stangmasker og kantmasker.

Hvordan vi læser en opskrift eller et diagram. Vi hækler små prøver med de forskellige masker, og sætter dem sammen. Måske er der noget du har det som du gerne vil hækle, tag det med så kigger vi på det. Da kurset strækker sig over frokosttid, vil det være en fordel at medbringe en madpakke og noget at drikke. 

Prisen er for 1 voksen og 1 barn. Børnene skal være min. 8 år. Så når du tilmelder dig, er et barn automatisk tilmeldt med dig.

Medbring venligst: Garn, hæklenål der passer sammen. En stor nål nr. 4 eller 5 og noget tykt garn der passer til, vil være at foretrække.