Historisk højskole i Rødding

Historien om Danmark og Europa

Historisk højskole FOF Kolding-Vejen

Historisk højskole i Rødding

Danmarkshistorien og europæisk historie.

I denne sæson kommer vi vidt omkring. Lige fra spørgsmålet om Romerne nåede så langt nordpå som til Danmark til hvorfor man på Ærø synes at det var i 1919, man skulle fejre genforeningen med Danmark. Heksejagt og cirkusprinsesse, populær musik fra 50'erne og 60'erne - og Zaren havde en dansk Columbus. 

 

Vi lægger festligt ud med oktoberfest i München og så tager vi den derfra... 

Kom med fra begyndelsen - hør de gode historier - og gå ikke glip af udflugten
Program i PDF format kan hentes her - klik her

Nogle af mødegangene kan købes enkeltvis - se her. Det kan f.eks. være at du vil prøve at være med en eller flere gange så du ved, hvad du kan forvente i næste sæson. 

 

 

09. september Silvia Knudsen
Oktoberfest – fra bryllupsfest til verdens største folkefest

Hver år kommer mere end 6 millioner mennesker fra hele verden til Oktoberfest i München - som begynder omkring dette tidspunkt i september.  Måske så du med, da STØRST med Peter Ingemann besøgte festen. Hør en "indfødt" fortælle om historien, baggrund og traditionerne - ikke mindst den Bayerische mad, saltkringle (Brezel) og fadøl. Ein Prosit der Gemütlichkeit... 

30. september Orla Madsen, arkæolog, mag.art, fhv museumsdirektør 
Vitus Bering – Zarens danske Columbus

Bering blev begravet på en øde ø i den nordlige del af Stillehavet i november 1741. Der findes ingen samtidige portrætter af ham. Foredragsholderen deltog i den dansk-sovjetiske ekspedition i 1991, for at prøve at finde graven og at rekonstruere Berings ansigt, hvis man fandt han jordiske rester. Orla Madsen var også med til mindehøjtideligheden i 2016 i anledning af 275 året for Berings død. Men var det Bering man fandt???

07. oktober Louise Hauberg Lindgaard, historiker fra HEX! Heksejagtmuseet i Ribe
En troldkvinde må du ikke lade leve.

I 15- og 1600-tallet greb heksefrygten Europa. Omkring 50.000 mennesker blev henrettet for trolddom, og i Danmark oplevede vi mindst 1000 henrettelser på bålet. Alligevel er vores fælles, dystre fortid med hekseforfølgelserne sjældent en historie, der faktisk bliver fortalt. Så hvem var heksene, og hvorfor var man bange for dem? Hvad gjorde man for at beskytte sig mod dem? Og hvem forfulgte dem egentlig? 

21. oktober Katja Enoch, cirkusprinsesse fra Cirkus Dannebrog
Cirkus – hvornår og hvordan begyndte det?

Cirkusdirektørens datter fortæller historien om grundlæggelsen af cirkus i almindelighed og Cirkus Dannebrog i særdeleshed. Vi hører også om udviklingen frem til det moderne cirkus, som vi kender det i dag.

04. november Erik Demant, fhv senior- og sundhedsdirektør
Det moderne Grønland – og det, der gik forud. 

I ord, billeder og lyd fortælles fakta og personlige erindringer om livet i det smukke land. Et land med store udfordringer og en historie ud over det sædvanlige. Et land som mange har holdninger til - og mange myter og fordomme omkring. Og et land, der senest er kommet i centrum på grund af dets strategiske beliggenhed og dets rigdom på råstoffer. Foredragsholderen rejste til Grønland i 1975 og boede der i 14 år.

11. november Eberhardt Harbsmeier, professor, fhv lektor
Søren Kierkegaard – lidenskabernes tænker

Et muntert og humoristisk foredrag om Søren Kierkegaards liv og tænkning, hans forhold til faderen, den tragiske kærlighed til Regine – og hans store forfatterskab. Du skal ikke læse Kierkegaard for at forstå Kierkegaard, men for at forstå dig selv, siger Eberhardt Harbsmeier, som er fhv rektor for Teologisk Pædagogisk Center og for Præstehøjskolen i Løgumkloster og gennem årene har han været en inspirerende formidler af Søren Kierkegaards tanker gennem bl.a. over 175 foredrag om Kierkegaard.

18. november Eberhardt Harbsmeier, professor, fhv lektor
Luther og humanismen – Luthers menneskesyn

Humanisme og kristendom ses i dag ofte som modsætning. Sådan var det ikke i reformationstiden. Humanismen – med Erasmus fra Rotterdam som sin tids førende autoritet – gav faktisk allerede før Luther væsentlige impulser til reformationen og alliancen mellem humanisme og reformation viste sig at være en meget slagkraftig alliance – til trods for de modsætninger, som også var der.
Foredraget vil belyse forholdet mellem humanisme og reformation både i historisk og nutidigt perspektiv. Vor tids problemstilling er og diskussioner ligner på mange måder – til trods for forskelle – de spørgsmål, man var optaget af i reformationstiden.

02. december Sarah Arnd Linder, master i Mellemøsthistorie 
Kvindernes stemmer i Israel-Palæstina

Konflikten i Israel-Palæstina opstod ved dannelsen af den jødiske stat Israel i 1948. Det er en yderst kompliceret og kompleks konflikt og som det ofte ses, mangler vi også her at høre kvindernes stemmer.
Sarah Linder grundlagde for 4 år siden Political is Personal – PiP - et initiativ baseret på interviews med israelske og palæstinensiske kvinder, der frit fortæller, hvorledes konflikten har påvirket deres liv. I foredraget vil Sarah fortælle, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på kvindernes stemmer i konflikten.

06. januar Dorthe Dahl Jørgensen, musiklærer fra Det jyske Musikkonservatorium
Hænning, Winkler og Brandenburg m.fl

Populære toner fra 50’erne og 60’erne. Vi kommer omkring filmhits, Melodi Grand Prix og Dansktop. Det er festligt og fornøjeligt – med gode muligheder for at synge med på de sange vi kender så godt. Dorthe spiller på klaver og synger sammen med os. 

13. januar Orla Madsen, arkæolog, mag.art, fhv museumsdirektør
Naboer i Europa. Romere og germanere i tiden omkring Kristi fødsel

I tiden lige før Kristi fødsel ekspanderede Romerriget udover Europa og satte her dagsordenen for udviklingen i de næste århundreder. Påvirkningen var større, end vi hidtil har forestillet os.
De senere års arkæologiske udgravninger på en række jyske lokaliteter har nemlig vist, at romernes nærhed haft afgørende indflydelse på udviklingen af de politiske, militære og økonomiske strukturer i de nordeuropæiske samfund. Orla Madsen fortæller især om de nyeste, danske fund - som er med til at give et nyt billede af tiden omkring Kristi fødsel

27. januar Paul Erik Rochler, faglærer, fhv materielforvalter HMAK
Commission Internationale de Slesvig – en Sønderjysk verdensbegivenhed

De fleste opfatter deltagelse i fredsbevarende opgaver rundt om i verden som et fænomen, der er opstået efter 2. verdenskrig og FN’s oprettelse. De færreste – og uden for Sønderjylland næsten ingen – er klar over, at sønderjydernes tilbagevenden til Danmark i 1920 blev overvåget af en international styrke med beføjelser og opgaver, der meget ligner nutidens FN-opgaver. Hør om de franske og engelske besættelsestropper i Sønderjylland 1920, Commission Internationale de Slesvig. I de franske alpejæger styrker var bl.a. fire danske officerer fra Fremmedlegionen.

10. februar Jesper Bus, rejseleder og vognmand på Ærø
Ærø – den grønne ø og dens historie.

Hvorfor mener man på Ærø at 100-året for genforeningen skulle fejres i 2019? Hvorfor går Jesper med maske i dagene omkring Helligtrekongersdag? Hvorfor ser man mere mod vest end mod nord? Hvordan går det med søfarten? Og hvem er Ellen? Svar på det og meget mere er Jesper Bus leveringsdygtig i, når man fortæller om sin ø, hvor familien har boet i hundredvis af år – meget af tiden i samme hus i Bregninge. Jesper fortæller også om de mange historiske steder på Ærø, som er værd at besøge – og deltagerne kan udvælge de steder, der skal besøges på turen den 7. april, hvor Jesper kommer i sin bus for at hente dem, der vil med på årets udflugt. 

24. februar Kaj Larsen, astrolog
Astrologiens bud på det vi oplever nu – set i historisk sammenhæng

I perioderne 1517-1518 og 1931-1932 og 2009 og 2020 var der fokus på et bestemt tegn og en bestemt planet, der betyder at samfundsstrukturerne skal ændres. Hvad skete der i 1518, 1932, 2009 og 2020, som kan relateres hertil? Og så var der børskrakket 24. oktober 1929, som også tydeligt ses i horoskopet. Hør astrologens bud på det – og hvad der venter os….

10. marts Paul Erik Rochler, faglærer, fhv materielforvalter HMAK
Hospitalsskibet Jutlandias deltagelse i Koreakrigen 1950-51

Da Koreakrigen ud den 25. juni 1950, gav Danmark tilsagn om at assistere FN og United Nations Command og at give humanitær støtte til de allierede styrker i Sydkorea. Beslutningen var ikke ukompliceret: stemningen mellem stormagterne var anspændt og Danmark måtte finde en måde at støtte FN på, uden at virke aggressiv Det var Danmarks første deltagelse med et FN-mandat. Hvad var Jutlandia for et skib? Hvem var med? Hvordan blev der arbejdet om bord? 

24. marts Jan Tvernø, eventyrer
X-CCCP … Identitetskriser på østfronten

De fleste over 40 år kan huske den kolde krig. De færreste ved imidlertid hvilke mekanismer der trådte i kraft efter Sovjetunionens fald og hvad det foreløbige resultat af den store omvæltning egentlig er.  Foredragsholderen blev på sin rejse i en tidligere sovjetrepublik meget fascineret af den dybe identitetskrise som de nye nationer stadig gennemgår her ca. 30 år efter Sovjetunionens kollaps. 
En identitetskrise som afspejler sig i bizarre forklaringer, tvivlsom historie, persondyrkelse, evig selvhævdelse og glemte konflikter… tag med på en spændende, humoristisk og levende illustreret kontrastfyldt rejse fra vores egen baghave i Østeuropa via Stalins barndomshjem i Kaukasus til de svært tilgængelige grænseområder mod Afghanistan og Kina.

07. april Jesper Bus og Mads Witt
Ærø – heldagsudflugt med frokost i Marstal

Jesper Bus henter os og turen går via Fynshav rundt Skjoldnæs med verdens første, nybyggede el-færge til Søby. Undervejs fortæller Jesper om Ærøs historie og relationerne til Sønderjylland og Slesvig-Holsten -  og introducerer det, som deltagerne har valgt at se på øen. Det kan f.eks. være herregården Søbygård fra 1580. Det kan også være Voderup Klint, Marstal med den glorværdige søfartshistorie, de grønne tiltag, der gør ca. 80% af Ærøs energibehov fossilfrit, smukke Ærøskøbing med stokroser, brosten og bindingsværk… Der er rigeligt at vælge imellem.  Vi spiser frokost i Marstal (incl i prisen). Der er max 52 pladser i bussen. Tilmelding til turen sker i forlængelse af programlægningen den 10. februar efter først-til-mølle. Prisen anslås til mellem 575 og 675 kr. incl. frokost, færgefart, buskørsel, lokalguidende chauffør.  

Program i PDF format kan hentes her - klik her

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted     Pris
202040
ons 09-09-20 14:00
Rødding
          
          
Kr. 1195