Foredrag og debat

"Tirsdagstræf" i Slagelse

Tirsdagstræf på Midgård

Hver tirsdag i foråret og i efteråret arrangerer FOF 2 foredragsrækker på Midgård med en bred vifte af foredragsholdere og emner. Kom og få en hyggelig eftermiddag med gode oplagte foredragsholdere. I pausen kan der købes kaffe m. kage.

Hver foredragsrække består af 3 foredrag for 360 kr.

Tirsdagstræf 1 – start 26. januar 2021:


Grundet covid-19 restriktioner er tirsdagstræf 1 desværre aflyst i foråret.

Tirsdagstræf 2 – start 9. marts 2021:


Sidste nyt fra en ny europæisk østfront
Der er gået 30 år siden kommunismens endelige sammenbrud i Østeuropa. Men i dag er der opstået en ny brudflade, som deler Europa – en veritabel østfront, der løber fra Østersøen til Det Sorte Hav. Ubbesen og Haubek har gennemrejst frontlinjerne i denne moderne kolde krig og fortæller medrivende om realiteterne for medeuropæerne, som kæmper for overlevelse, frihed og en fremtid uden frygt og undertrykkelse. 
Thomas Ubbesen, forfatter og journalist
Anne Haubek, journalist, radiovært og redaktør
Tirs. 09.03.21 kl. 13.00

Altid lykkelig – på godt og ondt!
Hør det underholdende og tankevækkende foredrag om at fastholde et godt og kærligt liv i en verden med livskriser og trusler. Foredraget bygger på fakta, ordet på bordet-dialog, guitarmusik, digte, sange og erfaringer fra livets skole – med plads til smil og ”værktøjer to-go” til et lykkeligt liv. Foredragsholderne er gift på 53. år og lever et aktivt liv i Greve efter 50 hektiske år med undervisning, coaching og meget mere. 
Britta og Svenning Ravn, foredragsholdere
Tirs. 23.03.21 kl. 13.00

Pigerne på Sprogø
Overlæge Christian Keller oprettede i 1923 internatet på Sprogø for åndssvage og seksuelt løsagtige kvinder. Keller var også initiativtageren til Lov om Adgang til Sterilisation i 1929, Europas første racehygiejniske lov. Få fortællingen om kvindehjemmet på Sprogø – om baggrunden for anstalten, hverdagen for beboerne og lukningen i 1961. Vi hører også om nogle af skæbnerne og deres anbringelse. 
Carsten Egø Nielsen, historiker
Tirs. 06.04.21 kl. 13.00

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted     Pris
106621
tir 09-03-21 13:00
Slagelse
          
          
Kr. 360