Foredrag og debat

Studiekredse

Bliv klogere på verden og kunst i FOFs studiekredse

For dig, der gerne vil blive klogere på en række spændende emner om kultur, historie og kunst, afholder FOF Syd- og Vestsjælland studiekredse i Skælskør, Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved.

Læs mere

Dyk ned i kunst, kultur og historie

I denne sæson tilbyder vi en studiekredse med fokus på kunst. I Sorø kan du blive klogere på det intime i Hammershøis, Anna Anchers, Bonnards og Degas' billeder, når vi går helt tæt på kendte kunstværker.

Er du mere interesseret i kultur og historie, kan du opleve en spændende foredragsrække om Danmark og Europa i krigens skygge i årene 1848-1938, når historiker Kåre Johannessen tager os gennem 4 spændende foredrag. Du kan også blive klogere på Osmannerriget og det moderne Tyrkiet, når vi ser nærmere på Osmannerrigets opløsning under 1. verdenskrig og skabelsen af nationalstatet Tyrkiet.

Bliv klogere på verden og troen 

Du kan også opleve et tankevækkende højskolefag i Slagelse, når Lene Jeppesen, der er cand.merc og magister, vil gøre dig klogere på Martinus' verdensbillede. Først vil du blive introduceret til tænkeren Martinus’ skriverier og tanker, og derefter vil vi gå i dybden med at diskutere reinkarnation, karma og livets mysterium.

Kom til foredrag med vinsmagning

Hvis du vil blive klogere på vin og portvin og deltage i vinsmagning og portvinssmagning, tilbyder vi tre forskellige studiekredse om vin og portvin. Her vil du bl.a. lære mere om forskellige druesorter, vinregioner og portvinstyper. Undervejs vil du kunne smage på vinene og selv bedømme hvilke, der er dine favoritter. 

Kurser i slægtsforskning

Lær din families historie at kende på et kursus i slægtsforskning. Lær at søge i databaser og at forstå optegnelserne i kirkebøger og optællinger. For dig, der ikke har lavet slægtsforskning før, vil du også få en introduktion til de forskellige arkiver rundt om i landet samt en grundlæggende introduktion til de forskellige programmer, der findes, for at holde styr på dine data. Kom godt i gang med din egen slægtsforskning.

Yderligere oplysninger

Du kan få mere information om de aktuelle studiekredse nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt FOF Syd- og Vestsjælland på tlf. 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.