Ture, teater og rejser

Få kulturelle oplevelser i Danmark og udlandet

Er du interesseret i oplevelser, teater, kunst og kultur? Så kom med på en af vores mange teater- eller kulturture med bus både i indland og udland. Du kan tage på mange forskellige ture i Danmark med mulighed for at komme hjem samme dag, weekendture i et af vores nabolande eller længere rejser til spændende destinationer. Se vores udvalg af ture og rejser, og tilmeld dig en af dem.

Bemærk venligst, at tilmelding til ture er bindende, og billetter kan derfor ikke refunderes.

Læs mere

Vores program består af forskellige kulturelle oplevelser. Vi tilbyder altid både teaterture, kulturture og flerdagesture.

Teaterture i København

På vores teaterbusture kan du i denne sæson komme ind og se aktuelle forestillinger i Tivolis Koncertsal og Musikhuset Aarhus. I Tivoli kan du nyde musicalen "Mamma Mia" med en lækker frokost på Nimb forinden, mens du i Aarhus kan se Susanne Bier og Thomas Helmigs første musical sammen, "Den Skaldede Frisør". Du kan traditionen tro også tage med FOF til årets Nykøbing Falster Revy 2020.

Kulturture med bus

Er du mere til kunst, arkitektur og historie, har vi også busture til bl.a. København, Fredensborg og Lund. Du kan komme med på tur til hovedstaden i anledningen af Hendes Majestæts 80 års fødselsdag, hvor vi tager på rundtur i Dronningens København. Du kan også opleve det mere moderne København på vores tur til Amager Bakke og Refshaleøen, en bydel i rivende udvikling. Vil du gerne på en kort tur ud af landet, er vores forårstur til Lund lige noget for dig. Her kan du nyde historiens vingesus, skøn svensk natur og imponerende arkitektur på blot én dag. Søger du en hyggelig tur at starte sommeren på, kan du tage med på en skøn sommertur til Fredensborg og opleve slottet og dets smukke omgivelser.

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder altid mange forskellige busture i Danmark. Der er busture for enhver smag, og da der er tale om endagsture, er der også god mulighed for at tage på flere af turene. Vi har delt vores ture op, så du nemt kan finde den rette.

Flerdagesture i Danmark og udlandet

Vil du gerne på en lidt længere tur eller rejse, har vi hver sæson spændende rejser rundt i Danmark eller for eksempel i Tyskland, Sverige eller andre lande i Europa. På vores rejser får du mange spændende kulinariske, kulturelle og musikalske oplevelser.

Yderligere oplysninger

Du kan tage med på ture fra Næstved, Sorø og Ringsted samt ture fra Skælskør, Korsør og Slagelse.

Læs mere om vores forskellige busture, og tilmeld dig med det samme. Har du spørgsmål, så kontakt os på tlf: 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.

Ture, teater og rejser

Teater og musical

Tag med FOF på sommertur til Fredensborg Slot
Ture, teater og rejser

Dagsudflugter

Luftfoto af Schwerin Slot i Tyskland
Ture, teater og rejser

Flerdagesture