Ture, teater og rejser

Efterårstur til Wien

Tag med FOF på en fantastisk kulturel rejse til Wien i efteråret 2021

Efterårstur til Wien – musikkens, kejsernes og caféernes by

Drømmer du om at sidde på Kärntner Strasse på Hotel Sacher og nyde en melange og en Sachertorte, høre Strauss, Liszt og Mozarts toner til en klassisk Wienerkoncert eller besøge Belvedere med Klimt, så er denne rejse lige sagen! Tag med til Østrigs fantastiske hovedstad og mærk den særlige Wienerstemning i en by, der slet og ret er smuk de fleste steder, man bevæger sig.

Vi skal bo tæt ved Karlsplatz, hvorfra vi tager på opdagelse med kyndig guidning. Vi skal se pragtgaden Ringstrasse med Parlamentet og de natur-, og kunsthistoriske museer; opleve de mange kirker og seværdigheder – Stefansdom og Hofburgs pragt, men også Sissis Rosenhave og Hundertwassers farverige byggeri; se Klimts berømte malerier på Belvedere og nyde den vidunderlige udsigt over byen; høre historierne om de store Halsburgere og nyde slotshaven på Schönbrunn; på sejltur til den smukke klosterby Melk og igennem det charmerende vindistrikt Wachau; på dagsudflugt med hurtigbåd til Bratislava, hvor vi følger i H.C. Andersens fodspor; nyde en klassisk koncert i Musikverein; og sidst – men ikke mindst – skal vi tilbringe en hyggelig Heuriger-Abend i Wienerwalds stemningsfyldte bjerge.

FOF Syd- og Vestsjælland arrangerer rejsen i samarbejde med Historiske Rejser, som er turens tekniske arrangør. Rejsegarantifonden nr. 2592. 

7 dage fra man. 13.09.21 – søn. 19.09.21.

Turleder: Anders Bager Erichsen, aut. guide

KLIK HER FOR AT SE DET FULDE PROGRAM FOR REJSEN.

Pris pr. person i dobbeltværelse 9.200 kr. Tillæg for enkeltværelse 1.900 kr. Turens pris omfatter transport med bus til og fra Kastrup Lufthavn, fly tur-retur til Wien, hotelophold på centralt beliggende hotel i Wien inkl. morgenmad og 2 x aftensmad samt alle udflugter inkl. sejltur til Bratislava. Alle udflugter og rundvisninger er med erfaren rejseleder, der er med på hele turen. 

Sidste frist for tilmelding d. 1. juli 2021. Ved tilmelding opgiv navn som det står i dit pas.

Afgang med bus:
05.40 Næstved, Rådmandshaven
06.35 Slagelse, Busterminalen
06.55 Sorø, Sorø Hallen
Hjemkomst 19.09.21 ca. 19.10 i Sorø, 19.30 i Slagelse og 20.15 i Næstved.

Holdnummer: 700121
Periode: 13-09-21 til 19-09-21
Mandag 05:40 - 20:00
7 gange
Underviser: Anders Bager Eriksen
Sted:
Pris: kr. 9200