Onlinekurser for FOF's undervisere

Havets skatkammer: danske fisk

I disse Coronatider har vi besluttet at lave flere online kurser end kurser med fysisk fremmøde. Vi har derfor indgået samarbejde med Michelin-restauranten Kokkeriet om dette spændende onlinekursus for FOF’s madundervisere. Kurset handler om nogle af de fisk fra de danske farvande, som vi sjældent bruger. Vi håber at kunne inspirere jer til at inddrage nogle af disse fisk i jeres madlavning generelt og eventuelt på jeres madkurser hos FOF. Både fordi det er interessant at arbejde med råvarer, vi måske sjældent bruger, og fordi det er bæredygtigt at bruge lokale ressourcer.

Alle FOF’s madundervisere er velkomne på kurset, uanset hvilken form for mad, du underviser i hos FOF.

Indhold
På dagen vil Patrick Godborg fra Michelin-restauranten Kokkeriet undervise jer i filetering og håndtering af multe, samt tilberedning af en multe-ret, fiskesovs og syltning og tørring af fisk. Folkene bag ”Fiskerikajen” vil derudover fortælle om bæredygtig fisk. I vil få mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Tid og sted
Dette onlinekursus finder sted torsdag d. 19. november kl. 09:00 – 16:00 via onlineprogrammet Zoom.
Efter tilmelding (se nederst i denne mail) vil du få tilsendt et link til kurset. 

Program
Kl. 09:00 – 09:05: Velkommen og dagens forløb v/ FOF’s sekretariat
Kl. 09:05 – 09:10: Funktioner i Zoom til dagens kursus gennemgås kort
Kl. 09:10 – 09:15: Patrick (kokken) præsenterer sig selv 
Kl. 09:15 – 10:00: Fiskerikajen fortæller om bæredygtig fisk  
Kl. 10:00 – 10:05: Pause 
Kl. 10:05 – 10:35: Filetering og praktisk håndtering af multe  
Kl. 10:35 – 12:00: Tilberedning af en multe-ret og sprødt fiskeskæl  
Kl. 12:00 – 12:30: Frokost 
Kl. 12:30 – 14:00: Vi bruger den anden side af Multen til anden ret og koger sauce på skroget.  
Kl. 14:00 – 14:10: Pause 
Kl. 14:10 – 15:30: Gode tips og tricks: Syltning af fisk, tørring af fisk – forklaring.  
Kl. 15:30 – 16:00: Spørgsmål og svar-session 
Kl. 16:00: Tak for i dag 

Teknisk
For at deltage i kurset skal du logge på fra din egen bærbare computer eller tablet med kamera og mikrofon. Har du ikke prøvet dette før, kan du kontakte Nina Bak på tlf. 40 11 42 42 senest 1 uge før kurset, så I sammen kan teste dit udstyr.

Det er muligt at deltage via smartphone, men vi anbefaler ikke dette, da der vil være funktioner i Zoom, du ikke kan benytte via smartphone.

Praktisk
Ca. 2 uger før kursets afholdelse vil du modtage en indkøbsliste og en liste over de køkkenredskaber, du skal bruge til kurset. FOF betaler for dine råvarer til kurset, men da du deltager i kurset hjemmefra, bedes du selv indkøbe råvarerne. Du bedes lægge ud, gemme din kvittering og sende den til FOF's sekretariat enten fysisk eller elektronisk efter kurset. Du vil modtage yderligere info om dette.

Om kursets underviser
Patrick Godborg er køkkenchef på Michelin-restauranten Kokkeriet og tidligere køkkenchef på Babette. Patrick blev udlært fra Nimb i 2010 og var som i elev også forbi Noma. Han har vundet "Årets restaurant 2017", "Kartoffelprisen 2016", "Årets Souschef 2016", og så har han også deltaget i den danske Bocuse d'Or-udtagelse (det uofficielle verdensmesterskab i kokkekunst). 

Om fiskerikajen
Fiskerikajen er grundlagt af en fisker og to kokke. Virksomheden vokser ud af en passion for den rene råvare og en kompromisløs jagt på den bedste kvalitet. "Vi kender kokkene og vi kender fiskerne, og vi vælger at støtte det skånsomme kystfiskeri". Fiskerikajen handler udelukkende med bæredygtig fisk. 

Pris og tilmelding
Kurset er gratis at deltage i for FOF’s madundervisere. 

Du tilmelder dig kurset via dette link

Der er 30 pladser på kurset, og tilmeldinger foregår efter "først til mølle"-princippet.

I tilfælde af afbud, bedes du skrive til Nina Bak på nb@fof.dk, så en anden FOF-madunderviser kan benytte pladsen. 
Vi har indført et udeblivelsesgebyr på 300 kr., hvis du efter tilmelding udebliver uden at oplyse os om det.

Vi glæder os til at ”se” dig på kurset!