Underviserkurser

Underviserkursus: "My aromatic kitchen" med Kille Enna

Kille Enna 3

Det er med stor glæde, at vi inviterer FOF’s madundervisere til denne unikke mulighed for at deltage på et kursus med Kille Enna fredag den 7. februar 2020 fra kl. 09:15 – 15:00 hos FOF København på adressen: Humletorvet 27, 1799 København V (i køkkenet på 1. sal).

Indhold
”… I stedet for at lave endnu en kogebog med en klassisk struktureret samling af opskrifter, har jeg gjort det stik modsatte. Jeg har fjernet al støj og skåret helt ind til benet! Resultatet er 50 aromatiske blandinger, og hver aromatisk blanding kombineres med en nøgleingrediens, der bliver til en ret.

Nøgleingrediensen, der er parret med den aromatiske blanding, er valgt til bedst at illustrere potentialet i den enkelte blanding. Desuden skal de aromatiske blandinger også være velegnede i kombination med andre ingredienser og teknikker end dem, der er fremhævet i bogen. De aromatiske blandinger løser problemet med manglende tid, som jeg og alle andre skal tackle, uanset hvor erfarne og effektive vi er i køkkenet, hvis man, som mig, ikke vil gå på kompromis med hverken duft eller smag”.

Sådan beskriver Kille Enna sit koncept i hendes nye kogebog ”My Aromatic Kitchen”, der er udkommet på både tysk og engelsk. Det er med udgangspunkt i ovenstående, dette kursus er skruet sammen. På kurset får du lov at komme helt tæt på Killes tanker og arbejdsmetoder. 

Efter morgenmaden starter det faglige program med, at Kille fortæller om hendes aromablandingskoncept, som hun selv har spist efter de seneste år. Dernæst får du en detaljeret og inspirerende gennemgang af hvert enkelt krydderi og urts signatur. Der vil især være fokus på, hvordan du kan maksimere smag og duft i en enkelt råvare ved blot at følge et par tricks. Herefter går vi sammen i køkkenet og tilbereder aromablandinger. Vi afslutter dagen siddende omkring langborde med de færdige retter. Kille vil kommentere maden undervejs, og der vil være rig mulighed for at diskutere og stille spørgsmål.

Program
09:15 - 09:50: Godmorgen og morgenmad
09:50 - 10:00: Velkomst v/ FOF
10:00 - 11:30: Foredrag + gennemgang af krydderierne/urterne og konceptet
11:30 - 12:00: Frokost
12:00 - 14:30: I køkkenet + spisning af de fremstillede snacks 
14:30 - 15:00: Eftermiddags-kaffe/te og kage + oprydning

Underviser
Kille Enna er udlært kok, tidligere køkkenchef i London og Aarhus, forfatter og fotograf til 10 anmelderroste kogebøger og autodidakt planteforsker. Hun er kendt og respekteret langt ud over landets grænser for hendes enorme viden og originalitet i sit arbejdet med krydderier, urter og økologi gennem en 30 år lang karriere. Et arbejde der til daglig foregår i hendes økologiske testhave og studie på landet i Sydsverige, hvor hun i dag bor. I 2015 etablerede hun sit AromaStudio, som udelukkende fokuserer på duft- og smagspotentiale i planter.

www.killeenna.com 

Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af kogebogen ”MY AROMATIC KITCHEN” på dagen til 180,- (normalpris 269,-). Kun kontant betaling.

Pris
Kurset er gratis at deltage i for FOF’s undervisere. 

Forplejning
Der vil blive serveret morgenmad med kaffe og te, frokost samt eftermiddagskage og kaffe.

Bevis
Du vil efter kurset modtage et deltagerbevis pr. mail.

Tilmelding
Vi åbner for tilmeldinger til kurset mandag d. 6. jan. 2020 kl. 12:00.

Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, kan du tilmelde dig via dette link

Kurset gennemføres ved minimum 10 deltagere. Der kan maksimalt være 16 deltagere på dette kursus, så skynd dig at melde dig til!

Kurset gentages muligvis i efteråret 2020 i Jylland, men vi kan ikke garantere det endnu. Så hvis du vil med på kurset, er det en god idé at tilmelde dig.

Har du tilmeldt dig og bliver forhindret i at deltage, bedes du skrive til Helle Dannemand og meddele dette på: info@fof.dk. Bliver du forhindret i at deltage på kurset samme dag som kursets afholdelse (den 7. februar), bedes du ringe til dagens tovholder Ditte Marie Friis på: 45 96 01 15.

Vi har indført et udeblivelsesgebyr på 300 kr., som du vil blive pålagt, hvis du udebliver uden at meddele os det. Transport er ikke inkluderet.

Vi glæder os til at tage imod dig på kurset!