FVU-privat

FVU-matematik

 
Get the FVU-webpage text in English press her.

FVU-matematik - online

FVU-matematik er undervisning for dig, som gerne vil blive bedre til at forstå og arbejde med matematikken.  Måske har du i dit job brug for at lave og læse diagrammer, grafer og søjler, måske vil du bare gerne hjælpe dine børn med regneopgaverne, eller blive bedre til at læse statistikker mv.

Hvorfor er FVU-matematik en god ide

Ved at styrke dine faglige kompetencer i matematik kan det hjælpe dig i forhold til f.eks. arbejde, uddannelse og hverdagen. FVU-matematik er kompetencegivende og åbner vejen til en erhvervsuddannelse eller andre uddannelsesmuligheder, der har matematik som adgangskrav.

En del kursister har brug for at ”kickstarte” eller genopfriske en tidligere læring eksempelvis i fht matematik. Der sker så meget indenfor området og det kan være svært at følge et uddannelsesforløb eller en erhvervsuddannelse hvis de grundlæggende færdigheder med tal, procenter, rumfang, målinger og vejninger mv. ikke har været brugt i mange år.

Pris

Du skal ikke betale for undervisningen.

Hvem kan deltage i FVU-matematik

Undervisningen er målrettet borgere over 25 år, som ønsker at forbedre deres grundlæggende færdigheder i matematik.

- Måske er du komme lidt op i årene og har brug for at få opfrisket matematik på 9. klasses niveau eksempelvis for at forbedre dine jobmuligheder.

- Måske er du en dygtig ufaglært, der mangler eksamen i matematik for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse.

- Måske vil du gerne kunne hjælpe dit barn eller barnebarn med lektierne eller selv blive bedre til ”det med tal”.

FVU for unge under 25 år

Er du under 25 år og opfylder du en af understående betingelse, kan du deltage i undervisningen hos os.

- Du er selvforsørgende eller er i deltidsbeskæftigelse i mindst 20 t/u.

- Du har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

- Er på barsel og ønsker at deltage i et FVU-fag (jf. Barselsloven).

- Har du udtømt dine muligheder for at deltage i FGU.

Praktiske informationer

FVU-matematik består af to trin. Trin 1 er startniveauet og trin 2 kan afsluttes med en prøve/eksamen. Den afsluttende eksamen på trin 2, svare til en 9. klasses eksamen.

Inden du begynder på et af vores FVU-matematik skal du testes. På den måde sikre vi os at du modtager præcist den undervisning du har brug for. Du kan booke en tid til test nederst på siden.

Vi tilbyder dig max. 80 lektioner på hvert trin. Normalt undervises du en gang ugentligt af 2 lektioner. 1 lektion = 45 minutter. 

ONLINE FVU-matematikundervisning foregår om tirsdagen kl. 16.00 – 17.30, der er løbende optag så du har tilmelde dig når som helst.

Klasseundervisning starter efter sommer.

Yderligere informationer

Vi er altid klar til at rådgive og vejlede dig i fht undervisningen her hos os og mulighederne generelt. Starter du erhvervsuddannelse efter sommerferien, men mangler din eksamen i matematik, eller er du i tvivl om hvorvidt FVU er noget for dig, kan du kontakte Mette Lykkedegn på direkte tlf.: 7611 5204, mobil: 3069 4664 eller via mail: ml@fof-vest.dk

 

FVU-matematik tilmelding

Inden undervisningens start skal du testes. Her kan du tilmelde dig en tid til en test. Vi vil gerne sikre du får præcist den undervisning du har brug for. Derfor skal vi vide hvor meget du kan i forvejen, i forhold til det fag du søger undervisning i. Efter testen indplacerer vi dig på hold sammen med andre deltagere, der skal undervises på samme trin.

Nedenfor kan du tilmelde dig den obligatoriske test. Testen foregår i Kongensgade 70, 1. sal, Esbjerg. Du skal afsætte cirka en halv time til testen og samtalen.

Hvis du har problemer med at tilmelde dig testen online og ønsker yderligere information, kan du kontakte Mette Lykkedegn på direkte tlf.: 7611 5204, mobil: 3069 4664 eller via mail: ml@fofvest.dk.

På nuværende tidspunkt foregår testen online. Du vil inden testen blive kontaktet af underviseren på mail eller telefon.

FVU-matematik tilmelding

Yderligere information og tilmelding skal ske ved kontakt til Mette Lykkedegn.

FVU-leder Mette Lykkedegn Esbjerg Direkte tlf.: 7611 5204 Mobil: 3069 4664 Mail: ml@fof-vest.dk