Motion/træning/bevægelse

Individuel træning på hold

yoga

Individuel træning på hold 

Kunne du ønske dig dit eget skræddersyede program, som er målrettet lige netop dine fysiske udfordringer? 
Føler du dig tryg ved at vide, at supervisionen er lige i nærheden, når du træner? 
Er det svært at finde et hold som matcher netop dine behov?

Så er dette hold noget for dig.
Dette er holdet til personer, som ikke føler sig tilpas eller ikke føler sig udfordret på rette niveau på hold, hvor ” alle gør det samme på samme tid”, men hellere vil lave sit eget personlige træningsprogram under supervision af en fysioterapeut. Herved sikres at udførelsen af øvelserne er korrekte, og at øvelserne løbende bliver justeret ift. hvordan kroppen responderer på træningen. Derudover kan det være en tryghed at kunne få svar på, om fx. den smerte, der mærkes under træningen er forventelig, eller om det er tegn på overbelastning.

Indhold: 
Efter nærmere aftale mødes du med Jannie på hendes klinik ”Jannies Fysioterapi” Bjarkesgade 13, 6700 Esbjerg til en 30 min. samtale og programlægning.
Programmet udformes og printes ud, så du har mulighed for også at træne derhjemme. 
Træningen foregår herefter i FOF-Vests bevægelseslokaler og programmet tilpasses dine problematikker, fx. osteoporose, rygproblemer eller f.eks. ønsket om at kunne gå på trapper igen. 
Til træningen laver vi en fælles opvarmning efterfulgt af balanceøvelser, og derefter går du i gang med dit eget program og beder om supervision lige så tit, du har behov for. 
Der er plads til max. 7 deltagere på dette hensyntagende hold. 
Grundet individuel opstart er der tillagt kr. 175,00 til den alm. aftenskolepris.  

Holdnummer: 2405
Periode: 17-09-20 til 10-12-20
Torsdag 14:30 - 16:00
12 gange
Underviser: Jannie Bonde Hansen
Sted: FOF Kursuslokaler
Pris: kr. 1215