Aftenskoleundervisere søges

FOF-VEST søger motiverede og engagerede undervisere til forskellige fagområder.

Vi kan bl.a. nævne områder indenfor kategorierne: 
- Lav din egen hjemmeside
- Nybegynder på Facebook
- Havedesign
- Håndarbejdeskurser i strikning, hækling, broderi på stik m.v. 
- Blomsterdesign
- Møbelpolstring
- Betonstøbning og gips 
- Madlavning:
- Det mexicanske køkken
- Blærerøvssmørrebrød
- Det søde køkken
- Chokoladekursus
- Lækkerier uden sukker
- Gourmetmenu
- Rigtig vejrtrækning giver flere leveår
- Zoneterapi
- Udendørsaktiviteter
- Fysioterapeuter til osteporeosehold
Osv. 

Vi er nytænkende og åbne for emner, der spænder bredt under folkeoplysningsloven, derfor tilbyder vi dig at komme med dine gode ideer til aftenskolefag. 

Forventningen er, at du er passioneret indenfor fagområdet, at du er en kompetent underviser og at du brænder for at formidle din viden til andre. 

FOF-Vest er en rummelig aftenskole. Vi har runde hjørner og et stort hjerte med i det, vi gør. Et af vores stærke kendetegn er, ud over fagligheden, det store sociale aspekt. Vi ønsker at styrke fællesskabet med nærhed, interesse og øjenkontakt. Elementer der er så altafgørende for stemningen i vores samfund. 

Det er ikke uden grund, at vores slogan er ”Klogere, Sundere, Gladere”

FOF-Vest dækker kommunerne Esbjerg, Varde og Fanø. 

Ansættelse sker på timelønsbasis i henhold til folkeoplysningsloven. P.t. er lønnen pr. lektion kr. 286,59 + feriepenge. Vil du være en af underviserne i vores nyere køkken eller i en/nogle af de andre fag, og på sigt være med i FOF-Vests stærke undervisningsteam, så kontakt Gitte Flycht på nedenstående kontaktoplysninger:  

Kontakt 
Forstander Gitte Flycht
Tlf.: 7512 3805
E-mail: gf@fof-vest.dk

aftenskoleunderviser