Skip to content
Containere på Aarhus Havn.

Besøg Aarhus Havn

Hvad sker der på Aarhus Havn?

Kom med en eftermiddag, hvor vi kommer rundt på Danmarks største erhvervshavn. Havnen er opdelt i forskellige terminaler, som varetager hver deres opgave. Vi tager en tur med bussen rundt og kigger på dem, mens pressechef Daniel Møller Jensen og kommerciel direktør Carsten Kruse giver dig indblik i Aarhus Havn – hverdagen, opgaverne, fremtidsperspektiverne samt anekdoter fra havnen.

I Aarhus Havn findes containerhavnen, hvor de mindre såvel som de allerstørste containerskibe lastes og losses. 65% af alle containere til og fra Danmark håndteres her. I bulkterminalen håndteres korn, foderstof, kul, gødning og projektgods i stor skala. I omniterminalen ankommer sten og grus, som håndteres med den nyindkøbte 420 tons tung mobilkran. Olieprodukter lastes i olieterminalen. På multihavnen kan man håndtere stort set alle former for gods med effektive kraner, moderne udstyr og rummelige pakhuse. Fra færgehavnen sejler Molslinjen. Og endelig er der krydstogthavnen, som tager imod de gigantiske krydstogtskibe, som løber ind her i Danmarks største krydstogtdestination.

Dette og meget mere kan du høre om til omvisningen på havnen. Omvisningen foregår i bus, og vi starter på Havnecentret.

Bliv klogere på den havn, som har været definerende for byen Aarhus.

Besøg Aarhus Havn d. 11/9.
Kl. 13.00: Velkomst v. Carsten kruse og Daniel møller Jensen
Kl. 13.05: Havnerundtur ca. 1 time og 10 min.
Kl. 14.15: Opfølgende præsentation i Atrium
Kl. 15.00: Tak for besøget.

Besøg Aarhus Havn d. 2/10.
Kl. 14.00: Velkomst v. Carsten kruse og Daniel møller Jensen
Kl. 14.05: Havnerundtur ca. 1 time og 10 min.
Kl. 15.15: Opfølgende præsentation i Atrium
Kl. 16.00: Tak for besøget.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 02.10.2024 14:00-16:00