Skip to content
Trine andersen, Grammatiktossen.dk.

Se grammatik i et helt nyt lys

Et manglende komma kan være livstruende: Hvornår skal vi spise farmor?

God grammatik bidrager til præcis formidling, øger selvsikkerheden og tilbøjeligheden til at deltage i effektiv kommunikation og reducerer risikoen for misforståelser. I professionelle sammenhænge er korrekt grammatik afgørende i forhold til image og troværdighed. Ny amerikansk forskning har ligefrem bevist, at det kan udløse stress-symptomer at se sproglige fejl.

Føler du dig nogensinde usikker i bestemte grammatikregler? Er du interesseret i at styrke dine kommunikationsevner? Vil du gøre det nemmere for sig selv?

Oplev grammatikindlæring på en sjov og givende måde. Få knækket koden på et par timer.

På et niveau, hvor alle kan være med, præsenteres grammatikhuskeregler og -tips. Du vil få værktøjskassen fyldt op med gode grin, letforståelige grammatiske principper og deres anvendelse. Inden aftenen er omme, sætter du ikke længere et forkert nutids-r og en forkert apostrof. Du har helt styr på sammensatte ord, kommaer, ligge/lægge, hans/sin, ad/at osv. Alle de mest gængse faldgruber bliver forklaret på en fornøjelig og håndgribelig måde.

Om Grammatiktossen®

Bag Grammatiktossen® står Trine Andersen fra Søften. Grammatiktossen® er et grammatikunivers, der har eksisteret siden 2019. Til en start var det blot et hobbyprojekt, men 1. januar 2024 blev det en fuldtidsvirksomhed.

Trine Andersen er oprindeligt uddannet grafiker, men har siden taget en korrekturlæseruddannelse. Interessen for grammatikformidling er stille og roligt kommet snigende. I dag består Grammatiktossen® af foredragskurser i hele landet, profiler på Instagram og Facebook, hvor hun gratis videndeler om alt inden for dansk grammatik og retskrivning. Derudover har hun selvudgivet bogen Grammatiktossens grammatik, et grammatisk opslagsværk, som hun bl.a. sælger fra sin egen webshop.

”Jeg kender ikke andre, der har siddet og læst Håndbog i Nudansk på vej til Mallorca og har så nørdet en hobby som mig. Jeg elsker at formidle grammatik og dansk retskrivning på min egen uperfekte måde. Vores udgangspunkt er forskelligt, men vi skal værne om vores sprog, og det har aldrig været forbudt at gøre sig umage.” – Trine Andersen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 09.10.2024 19:00-21:00 Solsalen Trine Andersen

Trine Andersen