Skip to content
Sanketur | FOF Københavns Omegn

Sanketur på Ishøj Strand

Tag med på en hyggelig og lærerig sanketur ved Ishøj Strand med biolog og vild mad ekspert Klara Rask. 

Naturen i Danmark bugner med vild mad med stor diversitet og spændende smage, som bare venter på at blive udforsket! 
Området ved Ishøj Strand rummer mange forskellige urter både på eng, overdrev og strandbred. Her kan man blandt andet finde Strandsennep, Vild Gulerod og Havtorn. 

Mens vi går fortæller Klara om de forskellige urter, hvordan de genkendes, om giftige forvekslingsmuligheder, og om hvordan man kan bruge de vilde urter i køkkenet. 
  
Medbring kurv, urtekniv, handsker og beholdere til indsamling. 
Udflugten gennemføres uanset vejret, så husk passende påklædning. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 08.06.2024 10:00-12:00 Arken Klara Rask
Klara Rask | FOF Københavns Omegn

Klara Rask

Klara er biolog og sankeekspert og har over 5 års erfaring som vild mad underviser. Hun har sin egen virksomhed, Vilde Råvarer, hvor hun laver kurser og leverer vilde urter til toprestauranter i København. 

Klara har en stor passion for natur og mad og gør en dyd ud af at lave inspirerende kurser med stor faglighed og praktisk læring. Hun har en faglig baggrund inden for botanik, som gør, at du kan føle dig helt tryg ved at tage med hende ud i den spiselige natur.