Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Skrivekursus hos FOF København

Novellen – ulige uger

Elsker du noveller og vil du prøve kræfter med genren? Eller har du allerede skrevet i noget tid og savner feedback og seriøs vejledning, så er dette kursus noget for dig.

En novelle er en kort fortælling, som ofte handler om en skæbnesvanger begivenhed, der har stor betydning for hovedpersonen. Den skal gerne kunne underholde og sætte tanker i gang hos læseren.

Vi arbejder med det gode anslag, opbygning af spænding, ”show – don’t tell”, variation af dit sprog, redigering og flere nyttige redskaber fra forfatterens værktøjskasse. Vi læser også flere noveller af både danske og udenlandske forfattere.

En stor del af undervisningstiden vil gå med skriveøvelser, input og feedback i plenum, både indholdsmæssigt og skriveteknisk. Du kommer til at påbegynde og skrive på flere noveller i undervisningstiden, så hvis du har en travl hverdag, vil du kunne nå en hel del i løbet af tiden, når vi mødes.

Og der bliver tid til, at du kan fordybe dig i et konkret novelleprojekt, så du efter kurset har en gennembearbejdet novelle, som du har arbejdet intensivt med i perioden – og du vil have lært mange gode greb til den næste novelle, du vil skrive.

Holdet vil bestå af både nye og lettere øvede skribenter.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 31.01.2024 18:10-21:20 KBH K, Nørregade Sissel Bergfjord
2 Onsdag 28.02.2024 18:10-21:20 KBH K, Nørregade Sissel Bergfjord
3 Onsdag 13.03.2024 18:10-21:20 KBH K, Nørregade Sissel Bergfjord
Se alle Se færre
Underviser

Sissel Bergfjord

Fag/aktivitet: Kurser i roman, novelle, maleri og tegning.

Uddannelse: Sissel er uddannet på Forfatterskolen og Forfatterskolen for børnelitteratur, og så har hun også taget en BA i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Derudover har Sissel boet et år i Firenze, hvor hun studerede maleri. 

Undervisningserfaring: Har siden 1999 undervist og lavet workshops, bl.a. hos FOF København, private, firmaer, på skoler og i gymnasiet samt på Arken.

Andet: Sissel har skrevet både almen skønlitterære romaner og ungdomsromaner. Hun har også altid tegnet og malet, og har bl.a. et portræt af forfatter Kim Leine udstillet på Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg slot i Hillerød. I 2021 etablerede hun sit eget forlag, Ombelico, og har udgivet novellesamlingen »Midlertidig Opvartning«, som foregår i en kolonihave. Derudover et genoptryk af romanen »Sortedam«.

Se mere på ombelico.dk.