Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Syning hos FOF København

Modeludvikling og syning på overlocker – letøvede og øvede

Dette kursus er for begyndere, der kan tråde en overlocker og har prøvet at sy, og for de mere øvede.

Vi syer i strikkede stoffer (joggingstof, single jersey, fleece mv), og vi arbejder med tilpasning af mønstre til overlocksyning, samt modeludvikling og syning af t-shirts, skjorter, knudebluser, vandfald, cardigans, kjoler, bukser og nederdele mv. Lær hvor let et mønster kan ændres til en række modeller. Du kan medbringe et mønster – eller vi kan konstruere et efter dine mål.

Vi arbejder med

  • Tilskæring og opsyning.
  • Syteknikker og syrækkefølge for både overlock- og coverlocksyning.
  • Beregning af stræk til stramtsiddende tøj.
  • Overlocksømme til strik.
  • Hals og ærmeafslutninger, slidser, kanter, hjørner, kraver, hætter, ribber, lukninger, lommer og oplægninger mv.

Du lærer

  • Brug af trykfødder, automat-trykfødder, blindstingsfod, elastikstrammer, indstilling af trådning, differential-transport og spændinger.
  • Brug af bindere (sømfoldere) til dobb. vendte kanter (dobb. for og enkelt bag), foldeelastikker, stropfoldere, kantfoldning, kantbånd, elastik, skråbånd, tittekant mv.

Du kan medbringe din overlocker (eller evt. coverlocker) og det tilbehør, du har, eller du kan låne en overlock-maskine på kurset.

For at få flere detaljer om Design- og Syskolekurserne, kan du downloade vores fulde folder for efteråret 2024 her.

Information

  • Dato 17.11.2024-24.11.2024
  • Adresse KBH V, Humletorvet
    Humletorvet 27, 1.sal
    1799 København V
  • Lokale Syning
  • Bemærkninger Pris inkl. udgift til syprøver, tråd, dekorationstråd, elastikker og indlæg, samt kompendium og brug af trykfødder. Deltagerne modtager en indkaldelse med praktiske oplysninger, samt hvad de skal medbringe en uge før kursusstart.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 17.11.2024 09:00-16:10 KBH V, Humletorvet Lene Press
2 Søndag 24.11.2024 09:00-16:10 KBH V, Humletorvet Lene Press
Underviser

Lene Press

Uddannelse: Beklædningsdesigner fra Kunstindustri- og Kunsthåndværkerskolen 1970. Alment voksenpædagogisk Grundkursus. Instruktørkursus på Danmarks Lærerhøjskole. CAD-CAM 1 fra Teko-center Danmark. 

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har været med til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb i syning og design: programmer, rammeplaner, undervisningsmateriale, skemalægning, opgavebedømmelse, tilrettelægning af censorbedømt eksamener, fabriksbesøg, studieture og fagmessebesøg i Paris, opvisninger m.v.

Undervisningserfaring: Jeg har 41 års undervisningserfaring på fuld tid. Jeg underviser i design, konstruktion og modeludvikling, graduering og tilskæring og syteknik. Det værende sig alt indenfor design- og syning af beklædning og tilbehør herunder: nederdele, bukser, overdele og kjoler, overtøj, strik og overlock syning, tasker, tilbehør, børnetøj, lingerie, corsager, bodystockings, badetøj, skræddersyning, herretøj, skind- og pelssyning, fremstilling af gine, materialer, værktøj og maskiner, frakker, eksklusiv beklædning og kostumer, festtøj, hattesyning, sko og fodtøj.