Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.

Meditativ sangweekend

Har du lyst til at bruge en din weekend i nærvær og samklang med andre? Kom med til dette kursus og lad dig smelte ind i guidede meditationer, blide yin yogastillinger, fælles stemmemeditationer og sange. Alle kan være med uanset erfaring med sang, meditation og yoga.

Weekenden har en meditativ karakter for dig som ønsker mere ro, nærvær og kreativitet i dit liv. Tid til at mærke dig selv, kroppen og sanserne og være med større bevidsthed og opmærksomhed.

Igennem guidet meditation og yin yogaens lange blide bindevævsstræk bliver nervesystemet beroliget, immunforsvaret styrket, og du får mulighed for at give slip på stress og uro. Hver yogastilling bliver en lille meditation i sig.

Igennem fælles stemmemeditationer udforsker vi forskellige klanguniverser, harmonier og disharmonier, mærker vibrationerne i kroppen og det fælles udtryk. Vi træner din evne til at slå ”automatpiloten” fra og at mærke og være til stede med det, som er. Vi arbejder med sangteknik og vejrtrækningsøvelser og synger enkle sange a capella, enstemmigt og flerstemmigt.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 11:00-17:15 KBH V, Vesterbrogade Anna Rosenkilde
2 Søndag 06.10.2024 13:00-17:25 KBH V, Vesterbrogade Anna Rosenkilde
Underviser

Anna Rosenkilde

Uddannelse: Cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet, cand.musicae i filmkomposition fra Syddansk Musikkonservatorium og yin yoga- og mindfulnessinstruktør fra Yoga Vesterbro.

Andet: Anna Rosenkilde er uddannet komponist, sanger, instrumentalist, yoga- og mindfulnessinstruktør. Hun har komponeret musik til bl.a. film, danseforestillinger og kor samt udgivet to anmelderroste soloalbum. Ved siden af dette virke har hun mange års erfaring som underviser i sang, musik, komposition, yoga og mindfulness.