Skip to content
Lene-Bjergland foredrag

Krop, følelser og livet

Krop, følelser og livet

Undervisning med Lene Bjergland

Hvad du burde have lært i skolen om krop, følelser og livet.

Der findes flere millioner manualer til iphones, fjernsyn og køkkenmaskiner, men ikke nogen der forklarer, hvordan det er at være menneske.

Her har du mulighed for at få indsigt i hvordan vores tanker og følelser påvirker hinanden og hvordan vores krop og nervesystem er afgørende for vores velbefindende.

Den menneskelige manual åbner for svar på, hvor følelser som frygt, usikkerhed, vrede, bekymring, stress, præstationsangst stammer fra, men også hvad man kan gøre ved dem. 

Ny psykologisk forskning giver os en masse indsigt i, hvad sand trivsel består af, men vi kan også blive klogere på, hvordan de tunge følelser er opstået og hvad vi kan stille op med dem.

Over et forløb på 5 gange vil du få et overblik over, hvordan vi mennesker er skruet sammen psykologisk og sikkert finde en del svar på egne spørgsmål også.

Temaer de fem gange:
Tilknytning og relationer – i relationen til forældre lægges grunden til dit liv blandt andre mennesker og dit forhold til dig selv.

Nervesystemet – er der megen blæst om for tiden og med god grund. Dit nervesystem bestemmer, hvordan du har det. Lær hvordan du kan regulere det.

Selvværd, impostor syndrom, præstationsangst og perfektionisme. Forstå de bagvedliggende tilstande. Indsigten åbner nye veje.

Traumer – hvad er det og hvordan kan man håndtere dem? Traumatiske tilstande spænder ben for livet, så det er vigtigt at forstå dynamikken bag.