Skip to content
Billedkunst for psykisk sårbare og særligt sensitive unge

Kreativt rum for unge med brug for tid og ro

Kreativt rum for unge med brug for tid og ro

Undervisningen er for 16-25 årige, som har brug for ro, tid og forståelse på grund af en psykisk sårbarhed eller særlig sensitivitet. Du elsker at fordybe dig i det kreative og det har du god mulighed for her. Der arbejdes i et frit kreativt rum med plads til fordybelse. Du kan arbejde med forskellige teknikker og materialer indenfor tegning, maleri og collage. Der vil være igangsættende aktiviteter, men rig mulighed for at arbejde med egne projekter. Det hele kan tilgås uden forudsætninger.

Underviser har erfaring med mange forskellige kreative udtryk ligesom hun også har erfaring med at arbejde med sårbarhed i en kreativ sammenhæng. 

Der vil være materialer at begynde med, men påregn udgift til materialer afhængig af hvilke projekter man ønsker at arbejde med. Underviser vejleder i forbindelse med dit materialekøb. 

FOF Nordsjælland har kurser i Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Hørsholm, Hillerød, Rungsted, Helsinge, Helsingør, Espergærde, Værløse, Farum, Allerød, Gribskov, Halsnæs, Fredensborg og Furesø.