Skip to content
Barsels-ture-i-skoven

Barselsture i skoven

Barselsture i skoven

Ønsker du et fællesskab med andre mødre og babyer med naturen som ramme? 

På dette kursus bliver du guidet på gåture i den smukke Hareskov sammen med andre nye mødre. Du får et velfortjent pusterum, frisk luft, lidt kilometer i benene og mulighed for at mærke skovens forandring fra vinter og ind i det spirende forår og forsommer. Turene er tilpasset dagens energi blandt både mødre og babyer, og der vil være pauser undervejs til at give mad, skifte en ble, og hvad der ellers er brug for. 

På turene vil du blive introduceret for korte oplæg og øvelser med fokus på nervesystem, åndedræt og mindfulness, for at støtte dig til at genfinde kontakten til din krop efter fødsel og til at finde ro og nærvær. Du har din baby med i barnevogn, bæresele, vikle eller hvad der ellers fungerer bedst for dig. 

 

Se også FOF Nordsjællands andre kurser indenfor efterfødsel, graviditet og baby her