Skip to content
Botanisk-illustration i Værløse med Katja-Anker

Botanisk illustration - Mal forårets blomster ind i stuen

Botanisk illustration - Mal forårets blomster ind i stuen

Botanisk illustration i Skovhuset i Værløse.

I det tidlige forår spirer nye blomster, rakler og blade frem overalt i naturen omkring os. Hvis vi giver os selv tid og kigger godt efter, er der et væld af de fineste detaljer, mønstre og farvenuancer at glædes over.
Kom med en botanisk tegner på arbejde i et rum fyldt med forårets spæde lysegrønne bladskud, blomstrende løgplanter og grene med friske knopper. Studér først planter og plantedele, lige som den botaniske tegner arbejder i felten. Lav studieagtige skitser med noter og farveprøver og opdag detaljer i blomster, blade og frugter. Lav derefter en gennemarbejdet tegning og den endelige akvarel ved tegnebordet og prøv at male dem så præcist som muligt.

Botanisk tegner, Katja Anker giver gode råd og vejledning i, hvordan man med særlige teknikker får det ned på papiret. Kurset er bygget op som mindre tegneøvelser over forskellige emner, men der vil også være god tid til at fordybe sig i en enkelt gennemarbejdet tegning. Der behøves ingen særlige forudsætninger for at deltage, idet vejledningen foregår individuelt. Såvel nybegyndere som mere erfarne tegnere er velkomne.

I løbet af kurset fortælles lidt om botanisk illustrationshistorie, og vi ser på nogle af de flotte illustrationer lavet af forskellige mestre gennem tiden.
  
En kort liste over materialer, som skal medbringes, vil blive tilsendt før kursusstart.

FOF Nordsjælland har kurser i Gentofte, Hellerup, Charlottenlund, Hørsholm, Hillerød, Rungsted, Helsinge, Helsingør, Espergærde, Værløse, Farum, Allerød, Gribskov, Halsnæs, Fredensborg og Furesø.

Se også vores andre tegn- og malekurser her