Skip to content
Kom med på rundvisning på Nyholm og Peder Skram

Nyholm: Peder Skram og Mastekranen

Nyholm: Peder Skram og Mastekranen

Kom med til en spændende dag fyldt med oplevelser på det historiske Nyholm, bedre kendt som Holmen, der var orlogsflådens base gennem 300 år.

Vi skal først på en kort guidet tur i det fri på dele af Marinestation Holmens område og opleve Sixtus Batteriet, ”Under Kronen” og skulpturen af Thorvald Bindesbøll. Via særomvisninger besøger vi Skibene på Holmen, der er Danmarks ældste koldkrigsmuseum, og skal på denne tur ombord på den imponerende fregat PEDER SKRAM og opleve det miljø Søværnets besætninger boede og arbejdede i, når de bemandede skibene.
Du kan også godt glæde dig til, når vi skal helt til tops i pejlemærket for Holmen, selveste Mastekranen med den storslåede udsigt over Københavns Havn – og det omkringliggende område, der emmer af historie.

Arrangementet inkluderer særrundvisning med besøg i Mastekranen og ombord på Peder Skram og kort guidet gåtur på dele af marinestation Holmens område. Kom gerne i god tid.

Turen er ikke egnet for gangbesværede grundet besøg i materiel med mange trapper og stiger.

Mødested: Under Kronen, A. H. Vedels Plads, i den nordligste ende af Nyholm, 1439 København

Se også vores andre ture og rundvisninger her