Skip to content

Moderne broderi for begyndere

En fantastisk hobby for alle

På dette kursus vil du blive introduceret til et udvalg af teknikker indenfor broderi i frihånd. Kurset er for nybegyndere indenfor broderi, og vi kommer derfor til at begynde med en grundlæggende introduktion til forskellige sting, valg af materialer og andre begyndertips.  

Broderi er en fantastisk hobby, fordi du både vil opleve den beroligende effekt af at fordybe dig i et projekt og en kreativ frihedsfølelse, når du finder ud af, at når først du har lært de grundlæggende teknikker, så kan du brodere næsten hvad som helst og på hvad som helst.

Udover at blive guidet gennem mindre projekter, vi laver sammen, vil du på kurset også blive vejledt i, hvordan du kan fortsætte derhjemme. Du vil blive introduceret til, hvordan broderi kan bruges til dekoration af tøj samt visible mending, som er en trend, der går ud på synligt at reparere tekstiler med broderi. Det er skønt at opleve, hvordan gamle tekstiler, med blot et par sting, kan blive de nye favoritter.

Deltagere på tidligere "Moderne broderi for begyndere" hold er meget velkomne til at deltage igen, og vil kunne glæde sig til nye projekter på dette kursus. 

Materialer: 

Du skal bruge: en broderiring i mellemstørrelse(15 cm eller deromkring), broderinåle med spids, lille saks, broderigarn i forskellige farver og stof (gerne stofrester). Du kan medbringe dine egne materialer, men det er også muligt (i begrænset omfang) at købe materialer af underviser ved kursusstart. 

Information

  • Dato 26.09.2024-07.11.2024
  • Adresse FOF Kochsgade 31 D
    Kochsgade 31 D
    5000 Odense C
  • Lokale Lokale 2
  • Bemærkninger Du skal bruge: en broderiring i mellemstørrelse(15 cm eller deromkring), broderinåle med spids, lille saks, broderigarn i forskellige farver og stof (gerne stofrester). Du kan medbringe dine egne materialer, men det er også muligt (i begrænset omfang) at købe materialer af underviser ved kursusstart.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 26.09.2024 19:00-20:40 FOF Kochsgade 31 D Line Kjeldsen Rolighed
2 Torsdag 03.10.2024 19:00-20:40 FOF Kochsgade 31 D Line Kjeldsen Rolighed
3 Torsdag 10.10.2024 19:00-20:40 FOF Kochsgade 31 D Line Kjeldsen Rolighed
Se alle Se færre
Line Rolighed FOF
Underviser

Line Kjeldsen Rolighed

Underviser og hobby entusiast.

Jeg holder af at undervise, og jeg holder af at arbejde kreativt. Hos FOF finder jeg den perfekte kombination af de to.

På mit hold vil du opleve, at der bliver sat en klar ramme for undervisningen, men at der inden for den ramme er plads til både hygge, egne projekter og at vi alle lærer i et forskelligt tempo.

En god hobby giver ro og overskud. Det ved jeg fra egen erfaring, og det håber jeg, at jeg kan give videre til mine holddeltagere.