Skip to content

Vi er i fuld gang med at planlægge efterårssæsonen, tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked som en af de første. Mangler du noget konkret er du også velkommen til at sende os en mail på sonderjylland@fof.dk eller ringe på tlf. 93 88 15 97 i vores åbningstid.

Tilmeld nyhedsbrev
FOF Sønderjylland Sy din egen BH to BHer

Sy din egen BH - Sønderborg - Weekend

Vi begynder kurset med en gennemgang af forskellige materialer, så man har et godt grundlag for at vælge det helt rigtige til sin bh. Derefter kigger vi på opsyede modeller for at få en fornemmelse af, hvad man kunne tænke sig at sy. Når man har valgt model og materialer, starter det egentlige arbejde.

Man begynder med at tegne sit mønster op og klippe modellen ud i de valgte materialer, og så går man i gang med at sy. Det er en forudsætning for et godt resultat, at man er fortrolig med sin symaskine, og at den er i brugbar stand.

Undervejs bliver der undervist i relevante teknikker som fx påsyning af elastik, tubebånd osv. alt efter, hvad der er brug for.

Der er en del ting, som det er en god idé at medbringe, så her er en huskeliste:

Blyanter, mønsterpapir, tegnetrekant eller lineal, knappenåle, papirsaks, skarp stofsaks, lille skarp og spids saks, opsprætter, som der selvfølgelig ikke bliver brug for, symaskinenåle - tynde til strækstof - og sytråd i forskellige farver alt efter, hvilke farver man kunne tænke sig at sy i.

Ud over dét medbringer jeg materialer af forskellig slags til videresalg. Dette omfatter også bøjler, som kan være lidt af en jungle at købe uden at kunne prøve.

Max 8 kursister på holdet.

 

Meld til i god tid, da der er en tidlig deadline.

Information

  • Dato 26.10.2024-27.10.2024
  • Adresse FOF, Kasernen, Sønderborg
    Gerlachsgade 5C, 5
    6400 Sønderborg
  • Lokale 523 - Kreativ 3/Syværksted
  • Bemærkninger Undervisningsmaterialer er som udgangspunkt ikke inkluderet i prisen. Dem medbringer du selv eller køber og afregner direkte med underviseren. Så vidt muligt oplyser vi en forventet udgift på vores hjemmeside. Er den ikke oplyst, er du velkommen til at kontakte os.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.10.2024 10:00-16:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Merete Hansen
2 Søndag 27.10.2024 09:00-15:00 FOF, Kasernen, Sønderborg Merete Hansen
FOF Sønderjylland Merete Hansen
Underviser

Merete Hansen