Skip to content
Glaskunst til jul med FOF Djursland

Juleglas - Ebeltoft

Juleglas - Ebeltoft

Julen nærmer sig, og du får nu mulighed for at lave de skønneste engle, julehjerter, nisser og juletræer i glas, lige til at hænge op i vinduet, eller måske et dejligt fad til julens lækkerier.

Med kyndig vejledning bliver I introduceret til glassets magiske verden. I vil lære at skære i glas og lave ophæng, skåle og fade. Ja, det er faktisk kun fantasien der sætter grænser. Mønstre og designs laves ved at lægge de farvede glasstykker oven på en basisplade. Vi arbejder med Bullseye glas som findes i fantastiske farver.

Når glasset er designet, skal det smeltes sammen, det kaldes fusing og sker ved at glasset bliver brændt i glasovn ved 800 grader. Skal glasset formes til f.eks en skål skal det efterfølgende bøjes over den form man har valgt, det kaldes at slumpe, og det sker også i glasovn ved 630 grader. Den 1. dag arbejdes der med jeres projekter, og når vi går hjem, tændes ovnen, der står og brænder natten over. Den 2. dag efterser vi glasset, pudser, sliber, monteret og gør det glas, der evt. skal slumpes, klar.

Glasset vil kunne hentes efter 2-3 dage. Alle kan være med.

Bemærk: Der må påregnes udgifter til materialer, dette afregnes direkte med underviseren.

Se flere kreative hold HER