Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.
Læs mere her.Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.
Læs mere her.Social arv og vold i kunsten 30. maj 2024
Klima, kunst og eventyr i vand 1. juni 2024
Vi er stolte over igen i år at samarbejde med Danmarks største scenekunstfestival CPH STAGE om tre debatarrangementer, hvor underliggende og relaterede temaer fra tre forestillinger perspektiveres af kunstnerne bag.
Forvent at få rystet op i både kønsstereotyper og normative verdensopfattelser, når to kloge queer-komikere reflekterer over og debatterer, hvordan verden reagerer i mødet med dem – og hvad de reaktioner siger om verden.
Samtalen udspiller sig mellem det asiatisk-amerikanske queer-ikon Alok Vaid-Menon og danske Nina Rask. Fælles for de to er en særlig evne til at gennemskue tidens strømninger og udlægge dem bl.a. i comedy, sketches eller poetry. På den måde udstilles samfundets selvfølgeligheder, så tremmerne i buret står tydeligt frem. Selv dem, der tror sig frie, står tilbage med lænker om anklerne efter at have lyttet til Alok Vaid-Menon og Nina Rasks satiriske samfundsanalyser.
Alok Vaid-Menon.
Alok Vaid-Menon (de/dem) er asiatisk-amerikansk multikunstner og queer-ikon, der bl.a. optræder som komiker, spoken word og debattør i samtalen om kønsidentitet. Derudover har de stiftet initiativet #DeGenderFashion, som arbejder for at gøre mode- og skønhedsindustrien mere kønsneutral. Med hele sit virke forsøger Alok at nedbryde fordomme, bygge bro og sætte mennesket fri.
Nina Rask. Foto: Loui Christensen
Nina Rask (hun/hende) er satiriker, skuespiller og vært uddannet fra DR’s talenthold i 2021. Nina Rask debuterede på Det Kongelige Teater med »Nina er sjov«, hvor hun morbidt udstillede de kønsnormative fortællinger. Til efteråret optræder hun med »God stemning« på Bremen Teater; et utraditionelt stand-up show baseret på hendes personlige historie. I 2022 vandt hun »Årets LGBT-person« ved Rainbow Awards og var nomineret til »Årets Talent« ved Zulu Comedy.
Moussa Mchangama. Foto: Liv Latricia Habel.
Samtalen modereres af forfatter og debattør Moussa Mchangama (han/ham).
Arrangementet er skabt i et samarbejde mellem CPH STAGE, Det Kongelige Teater, FOF København og Blaagaard Teater.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 07.06.2024 | 17:00-17:45 | Skuespilhuset | Flere foredragsholdere |