Skip to content

Program efterår 2024

FOF NORDALS´ SENIORHØJSKOLE I NORDALS IDRÆTSCENTER EFTERÅR 2024

Foredrag fra kl. 10 -12

Nordals Idrætscenter
Stadionvej 1
6430 Nordborg

Tilmelding senest 10. september 2024 til:
mobil 20 86 34 32 eller e-mail pbchristensen03@gmail.com

Prisen for alle foredrag kr. 500,- som indbetales senest d. 10. september 2024 til konto reg. 8011 konto 0001114072 

Husk at skrive dit navn i meddelelse til modtageren. 

Du kan også vælge at betale kontant ved første deltagelse.

Man kan selv have drikkevarer med, men der kan også købes drikkevarer i kantinen i pausen.

Torsdag den 26. September
Foredragsholder Naser Kharder
Titel: ” Hvorfor blev jeg kristen ”
Kom med, når Naser Kharder lukker op for tiden efter Christiansborg. Det handler om muslimsk metaltræthed, om at have forladt islam, at bekende sig til kristendommen, og at erkende, at man kan tage fejl.

Torsdag den 03. Oktober 
Foredragsholder: Leo Schmidt
Titel: Pilgrimsrejse på Athos Grækenland ”
Munkerepublikken ved det hellige bjerg Athos er en græsk ortodoks kirkes hovedsæde og et selvstændigt område af Grækenland. Her lever 2000 munke et asketisk og tilbagetrukket liv i bøn og meditation, helt uden kvinder.

Torsdag den 10. Oktober
Foredragsholder: Henrik Dam Kristensen
Titel: ”Fra Vorbasse til Christiansborg ”
Henrik Dam Kristensen vil med sit foredrag ”Fra Vorbasse til Christiansborg” fortælle om sine oplevelser som mangeårigt folketingsmedlem, minister og formand for Folketinget. Glæd jer til en spændende formiddag!

Torsdag den 24. Oktober
Foredragsholder: Hans Schultz 
Titel: ”Sønderjyllands historie i 1800 tallet ”
Foredraget handler om , at indbyggerne i herredømmet Slesvig blev stillet over for et nationalt valg mellem dansk og tysk. Et valg, som mange stod tøvende over for, men som særligt trængte sig på, efter at landsdelen i 1864 kom under preussisk styre og indledte en udpræget fortyskningspolitik.

Torsdag den 31. Oktober
Foredragsholder : Bekendtgøres senere
Titel: ” Læger uden grænser”
Læger uden grænser er en privat, international organisation og verdens største medicinske humanitære nødhjælpsorganisationer. Deres primære formål er at yde medicinsk nødhjælp til de mennesker, som er mest udsatte i forbindelse med krige, konflikter, naturkatastrofer, sult og fattigdom. Alle udsendte arbejder sammen med lokale læger uden Grænse-kolleger om at redde liv der, hvor behovet er størst, og mener, alle har ret til lægehjælp.

Torsdag den 07. November
Foredragsholder: Henrik Monggaard Christensen
Titel: Manden der sendte dronningen en bog ”
Foredraget handler om mennesket Henriks vej til eksistens, eller lidt af hvert om bare det at være menneske. Vi følger Henrik som barn , ung og voksen. Vi følger piratjagt ved Afrikas Horn set fra forsædet af en Lynx helikopter. Nogle voldsomme begivenheder, som vi husker fra medierne. 

Torsdag den 14. November
Foredragsholder: Ole Sønnichsen
Titel: ”Kodenavnet Flamme”
Kodeordet Flamme er en spektakulær og fascinerende fortælling om en af Stalins allervigtigste danske agenter. Han forrådte talrige danskere hvoraf flere endte med hårde fængselsstraffe  i DDR. Et stykke dansk verdenshistorie, der vækker den nære fortid til live – men også et stykke historie, som er blevet skræmmende aktuel.

Torsdag den 21. November
Foredragsholder: Carsten Knudsen
Titel: ”En nattergal kvidrer videre. ”
Kom og hør Carsten fortælle om sit liv og karriere , herunder historien om de Nattergales succeshistorie. Carsten fortæller om sit liv og karriere, fra dengang han havde sit første band i laden, til De Nattergale blev dannet.

Og så skal vi fejre vores 25. års jubilæum, så hold fri resten af eftermiddagen !