Jeg har strikket siden jeg var barn og det at kunne strikke har været en naturlig del af min opdragelse i 1950’erne. Jeg kunne imidlertid rigtigt godt lide det, og har ”strikket igennem” selv om det at strikke i perioder har været ugle set. Det har været betragtet som alt fra ligegyldigt og spild af tid til direkte fordummende og latterligt. Heldigvis har der også været perioder, hvor strikning har fået nyt liv, f.eks. i 1970’ernes hønsestrik.
Desuden har jeg taget en uddannelse som tekstil designer på Kunsthåndværker skolen i Kolding, som har gjort, at jeg foruden strikning har arbejdet med andre discipliner inden for tekstil, mest vævning, spinding og farvning af garner.
Gennem de seneste 15-20 år har håndarbejde - og især strikning - fået en renæssance. Hvad der helt præcis er, der har gjort strikning så populært, kan man nok ikke sige, men jeg mener det er et sammenfald af flere faktorer. Der kan være tale om at søge tilbage til ”noget oprindeligt” og det kan være et behov for kvalitet og fordybelse, der spiller ind. Men ligegyldigt hvad der er årsagen til at strikkebølgen begyndte at rulle, så var jeg parat til at ride med på bølgen.
I mit arbejde lader jeg mig især inspirere af den nordiske strikketradition, som jeg jo nok selv – bevidst eller ubevidst - er en del af. Jeg har især arbejde med mønsterstrik kombineret med flerfarvet garn og har designet strik, som har vundet genklang i mange strikkeres smag og interesse. Desuden har jeg interesseret mig for strikning set i historisk lys, og har hentet inspiration i gemmerne på danske museer.
For tiden er jeg meget optaget af det kreative element i strik og vil gerne understøtte glæden i strik og strikkeprocessen og brede strik ud til andet og mere end blot følge en opskrift.
De seneste mange år har jeg, foruden mit designarbejde, også undervist på en kurser i Danmark og udlandet.