Skip to content

Nu kan du tilmelde dig alle efterårets hold her på hjemmesiden. Og glæd dig til uge 30 - der lander det trykte katalog nemlig i din postkasse.

Collage - workshop med Karen Johanne Pallesen og Lærke Egefjord. FOF Aarhus.

Hvordan håndarbejde styrker din mentale sundhed

Til dette foredrag og workshop lærer du at bruge din kreativitet som et værktøj mod stress.

Kender du til et bankende hjerte, svedige håndflader og søvnløse nætter. Mange kender fornemmelsen af at være stresset, og årsagerne kan være mange: lige fra små problemer i hverdagen til store personlige kriser. Uanset årsagen reagerer hjernen på laveste fællesnævnere, nemlig kontroltab og uforudsigelighed, og igangsætter et alarmberedskab, som mobiliserer kroppens ressourcer. Men når vi griber penslen, strikkepindene, broderinålen eller leret og fordyber os i at skabe noget, sker der ofte noget helt andet i kroppen. Vi bliver umiddelbart gladere, og symptomerne på stress, angst og depression dæmpes. Men hvorfor? Og hvordan er det muligt at skubbe sine grænser for at udfolde sig kreativt og bruge den positive stress, når vi presses på den gode måde?

Bliv klogere på, hvad stress er og mærk, hvordan en kreativ proces kan give dig oplevelsen af fordybelse og indre ro i selskab med neurobiolog Karen Johanne Pallesen, Aarhus Universitet, og læge og kunstner Lærke Egefjord.

Program: 

  • Kl. 10-12: Foredrag med kort kaffe/the pause undervejs.
  • Kl. 12-13: Kreativ workshop med collage, hvor du får mulighed for at opleve selvforglemmelsen i en kreativ proces.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 07.09.2024 10:00-13:00 Solsalen Lærke Egefjord
Foredragsholder

Lærke Egefjord/ Karen Johanne

Om Lærke Egefjord

Fra hjerneforsker til billedkunstner

Med en baggrund som læge, forfatter og billedkunstner og med erfaring inden for hjerneforskning er kulturens og kreativitetens sundhedsmæssige aspekter, et område Lærke Egefjord udforsker og udfordrer i sin daglige praksis. Hun er forfatter til den skønlitterære bog ’Glemt’, som blev udgivet på Forlaget LIVA, der handler om tab af liv og genvindelsen af sig selv ifm. Alzheimers sygdom. Sideløbende arbejder hun som professionel billedkunstner.

Senest er hun udvikler og underviser på forløbet ’Kreativitet & mindfulness’, lavet i samarbejde med Alzheimerforeningen og finansieret af Sundhedsstyrelsen. 

Læs mere om Lærke Egefjord 

Om Karen Johanne Pallesen

Uddannet i sundhedsvidenskab (PhD), neurobiologi (Cand Scient) og psykologi (2 årigt sidefagsstudie),

Har arbejdet som klinisk specialist og lektor og har i perioden 2008 – 2023 forsket i kognitiv neurovidenskab med særlig fokus på emotioner, opmærksomhed og stress.

Idag er Karen formidler og stresscoach og underviser i faget “The science of stress and resilience” på PhD skolen ved Aarhus Universitet, på Folkeuniversitetet på temadagene Fra Stress til resiliens og God vejrtrækning: En vej til mental sundhed, samt på foredragsrækker om hukommelse og positiv psykologi.

Karen Johanne Pallesen giver oplæg i virksomheder og tilbyder individuel stresscoaching.