Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Oplev sensommerhaver på dagstur til Sverige med FOF

Sensommertur til Sverige

En skøn dag i Sverige med bus. Vi besøger bl.a. de røde klipper i Hovs Hallar, tennisbyen Båstad og ikke mindst den både blide og barske natur på Bjäre-halvøen lige nord for Kullen og Ångelholm. Næsten omringet af hav findes her et helt specielt mikroklima.

Dagens ene højdepunkt er at spise frokost på Restaurant Skansen i Båstad med udsigt fra terrassen over vandet. Dagens andet højdepunkt bliver besøget på Norrvikens Trädgårder, som er seks forskellige store haveanlæg omkring et slot. Det er et mekka for haveentusiaster, der kommer her for at se barokhaver, renæssanceanlæg, japanske, skandinaviske og italienske haver, alt anlagt af naturentusiasten Rudolf Abelin i begyndelsen af 1900-tallet. Vi bliver vist rundt af en professionel haveguide.

Værd at vide

Pris inkl. guidet heldagstur i bus, haverundvisning, frokost, kaffe og kage.

Mødested: Kl. 10 kører bussen fra Hellerup Station. Bussen samler endvidere op kl. 10.30 foran Fritidshuset 

Vigtigt: Husk ved tilmelding at oplyse, hvor du står på bussen.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 15.08.2024 10:00-20:30 Hellerup Station Anders Grøndahl
Foredragsholder

Anders Grøndahl

Anders og Hanne Birgitte Grøndahl er Italien-eksperter igennem 30 år.

Hanne Birgitte er uddannet plejer og arbejder med handicappede unge, når hun ikke viser gæster rundt i Italien sammen med Anders eller holder Romersk Vellevned-madkurser.

Anders er uddannet journalist og kommunikator. Han er forfatter til 36 bøger om Italien og det italienske køkken, heraf flere i samarbejde med Hanne Birgitte. Han holder mange foredrag hvert år.

Italien er deres andet hjem, og de har under Corona-krisen været i næsten daglig kontakt med alle deres italienske venner for at holde modet oppe hos dem.