Skip to content
Mindfulness hos FOF

Workshop: Selvomsorg og grounding

Verden er et hurtigt sted. Hverdagen hvirvler afsted. 
Måske har du travlt med at gøre, at handle, at præstere? Måske er din hjerne altid fuldt beskæftiget med tankemylder, problemløsning og grublerier over det, der skete i går og det, der skal ske i morgen.

Det et der intet galt med. 
Hvis blot vi husker indimellem at slå autopiloten fra og give vores hjerner, vores krop og vores sind pauser. 

Her på workshoppen tager vi os netop sådan en pause. En lille timeout, med mulighed at stige af ræset for en stund. Tage en pause til at fordøje. En pause til at være. 

I mindfulness stopper vi nemlig op og dyrker den “mentale fitness”, der virker som modgift mod grublerier og vores ofte uendelige spiral af gøren og handlen.
Vi træner vores opmærksomhed til at være med alt det, vi sanser igennem krop, tanker og følelser - lige nu og her, fra øjeblik til øjeblik. Uden at dømme eller vurdere.

På workshoppen bruger vi mindfulnessredskaberne til at bringe grounding og selvomsorg ind i en vores hverdagsliv, som ofte kan være overvældende – på godt og ondt. Vi bruger anledningen til at kigge både os selv og vores indre landskab varmt og kærligt i øjnene, og via compassionøvelser udvide vores hjerter lidt, så der er hjerterum nok til at byde både sorger og glæder velkomne.

Alle kan være med – du behøver ikke have forudgående kendskab eller erfaring med meditation, men kan blot møde ind med et nysgerrigt sind og lysten til at gøre noget rigtig godt for dig selv.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 26.06.2024 18:30-20:30 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
Line K Jørgensen
Underviser

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand. mag. i dansk og psykologi og både privat og professionelt arbejder hun for at fremme mental sundhed. 
Line er uddannet Mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus, og igennem mange år hun arbejdet med mindfulness og yoga som en omsorgsfuld indgangsvinkel til at forebygge stress og højne livskvalitet. Ikke som et "quick fix" eller en smart metode til at effektivisere vores formåen, men snarere som måde at være i verden på; med mere bevidst nærvær, mindre tankemylder og større taknemmelighed. 

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".