Skip to content
Keramikkursus hos FOF Djursland

Keramikkursus for begyndere og letøvede - Rønde

På dette keramikkursus for begyndere bliver du introduceret til og guidet igennem forskellige simple teknikker både til udformning og til dekoration af keramikken. Vi kommer igennem pladeteknik, pølseteknik og klemmeteknik og kigger på overflade dekoration med stempler, tryk og begitning og, hertil sgraffito. 

Efter hver teknisk gennemgang arbejdes der med den pågældende teknik og hvis der findes tid til det, arbejdes der selvstændigt efterfølgende hvortil der også kan fås vejledning. 

Vi lader os inspirere af hinanden og ellers lader leret arbejde sig derhen det vil. 

Alle er velkomne på kurset - både den helt begynder-keramiker samt den der bare trænger opfriskning af teknikker. 

Bemærk: Der må påregnes udgifter til materialer, dette afregnes direkte med underviseren.

Se flere kreative hold HER


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 03.09.2024 19:00-21:30 Rønde, Kultur Hotellet Signe Husum Frederiksen
2 Tirsdag 10.09.2024 19:00-21:30 Rønde, Kultur Hotellet Signe Husum Frederiksen
3 Tirsdag 17.09.2024 19:00-21:30 Rønde, Kultur Hotellet Signe Husum Frederiksen
Se alle Se færre
Signe Husum Frederiksen underviser hos FOF Djursland
Underviser

Signe Husum Frederiksen

Hej, jeg hedder Signe, jeg er 26 og til dagligt læser jeg til civilingeniør på Århus Universitet. 
I min optik er kreativitet meget vigtigt og jeg ser særligt håndarbejde som afstressende og givende for sjælen. Jeg blev grebet af keramik efter et ophold på Nørgaards Højskole hvor jeg primært har lavet brugskeramik. Min tankegang er at den bedste læring sker i ens egne erfaringer og man lærer utroligt meget af at få leret i hånden og opleve hvordan den opfører sig. Min undervisning bliver hyggelig og social og med plads til store såvel som små ambitioner.