Skip to content
Stresskonsulent uddannelse | FOF Københavns Omegn

Stresskonsulent Uddannelse

Stresskonsulent Uddannelse

En stresskonsulent kortlæger problemer fysisk/psykisk, privat og på jobbet. Konsulenten har viden, som kan forebygge og fjerne stresssymptomer. Du lærer at behandler nutidens største lidelse, du får selvudvikling og nye jobmuligheder. Hvis du har stress, anbefales det at tage uddannelsen fremfor andre behandlinger, da alle på kurset også behandles for stress-symptomer. På stress-konsulent uddannelsen forøges den personlige bæreevne, så du både kan håndtere din egen og andres stress. Du får de viden om de nyeste teorier om stress, avanceret stress, behandling af smerter og psykiske svagheder (fx fobier). Er du alternativ behandler, får du en masse nye og hurtige teknikker, som fuldender tidligere uddannelse og er kompetencegivende.

Stressbehandling sker terapeutisk med Alfakinesiologi, der er udviklet af Ole Larsen. Vi arbejder med processen "Fra STRESS til TRIVSEL" og anvender STRESSTRAPPEN  og en udvidet CATS-model udviklet af Ole Larsen. Hvis du føler stress og stopklodser i dit liv, så vil du på stressuddannelsen få værktøjer, der kan fjerne din stress og bringe dig i Flow. 

CATS står for The Cognitive Activation Theory of Stress og er den nyeste forståelse af stress. CATS- modellen fokuserer på, hvordan det enkelte menneske reagerer på en stresstilstand ud fra tidligere erfaringer. CATS modellen forklarer, at når vi oplever udfordringer forskelligt, så reagerer vi også forskelligt på dem. Det sker fordi vores gamle erfaringer og oplevelser skaber vores reaktioner i nutiden.