Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Lær at spille bas hos FOF København

Kontrabas

Kom og stift bekendtskab med den store stryger.

Gulvbas, kontrabas, hundehus eller stor violin. Kært barn har mange navne. Om du er nybegynder eller øvet spiller ingen rolle, når vi går på opdagelse i kontrabassens alsidige verden.

Vi vil arbejde med forskellige genrer og lære om kontrabassens roller op igennem tiden. Vi skal arbejde med sund teknik og med at overkomme de barrierer, der forhindrer os i at udtrykke os frit. Fysiske eller mentale.

Bassen kan godt være tung at danse med, men med den rigtige tilgang vil du opleve, at det kan være let som en leg.

Når vi går i gang, vil vi i fællesskab stikke en retning ud og beslutte os for, hvilke ting der interesserer os mest, og hvilke mål vi gerne vil nå i løbet af forløbet.

Underviseren har bl.a. erfaring med standardjazz, gypsyjazz, fri improvisation, klassisk musik og musical.

Medbring egen bas.

For begyndere og øvede. 2 deltagere pr. hold.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 27.08.2024 19:15-20:00 Øvelokalet Thorbjørn Robak With Kaas
2 Tirsdag 03.09.2024 19:15-20:00 Øvelokalet Thorbjørn Robak With Kaas
3 Tirsdag 10.09.2024 19:15-20:00 Øvelokalet Thorbjørn Robak With Kaas
Se alle Se færre
Underviser

Thorbjørn Robak With Kaas

Uddannelse: Jeg er uddannet rytmisk musiker fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus i 2019 med rytmisk bas som hovedfag.

Undervisningserfaring: Jeg har primært undervist soloelever i bas og klaver, men jeg har også en god portion erfaring med sammenspilshold.

Andre faglige kvalifikationer: Mit musikalske virke har mange facetter, da jeg har bredt mig ud over en vifte af instrumenter og genrer. Jeg kan godt lide at undersøge nye måder at spille på og nye greb at komponere ud fra. Det, at springe ud i noget nyt med åbent sind, giver en ny vinkel til det, man allerede kan.