Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Spil trombone med FOF København

Trombone/basun

Udforsk det fantastiske instrument, som både går navnet trombone og basun. Vi spiller sammen, og du får masser af inspiration.

På dette hold skaber vi et samarbejde baseret på dine personlige ønsker og mål. Dette vil danne rammerne for undervisningen, som f.eks. kan byde på:

  • Blæseteknik (intonation, luft, stød og ansatser)
  • Nodelæsning (rytmik, timing, samspil og udførsel af forskellige stilarter)
  • Tækteknik (hastighed, timing og positioner)

Værd at vide

Der er kun 2-3 deltagere pr. hold og god tid til den enkelte.

Du skal selv medbringe dit instrument. Du er velkommen til at kontakte underviseren inden opstart, hvis du vil have råd og vejledning før anskaffelse af dit instrument.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 26.08.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Emilie Malene Steffensen
2 Mandag 02.09.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Emilie Malene Steffensen
3 Mandag 09.09.2024 20:00-20:45 FOF Musikskolen Nørreport Emilie Malene Steffensen
Se alle Se færre
Underviser Emilie Steffensen – FOF København
Underviser

Emilie Malene Steffensen

Uddannelse: I en lang årrække har jeg modtaget undervisning indenfor ledelse, direktion, musikteori, hørelære, brugsklaver og lignende. Derudover har jeg modtaget ugentlig undervisning på trombone både privat og gennem orkestre/bands siden 1997. Heriblandt har været nogle af landets bedste musikere.

Andre faglige kvalifikationer: De første mange år har mit fokus været på klassisk musik – primært brass band musik. De senere år er jeg dykket helt ned i jazz og udvider stadig min viden indenfor flere forskellige stilarter. Når jeg ikke står og underviser, spiller jeg meget musik, hvor jeg både gør mig i solospil, rent orkestralt og som musiker til sang/solister (hvoraf jeg har spillet med mange store navne i Danmark). Min primære erfaring er som musiker i symfoniorkestre, brass bands og big bands, og så spiller jeg projektorienteret musicals. Derudover bruger jeg enormt meget tid på at komponere egen og arrangere andres musik.

Undervisningserfaring: Førhen har jeg primært givet undervisning privat, men jeg har også undervist på kurser for børn og unge. Grundet min lange musikalske baggrund i forskellige stilarter har jeg udviklet kompetencer, som gør mig i stand til at målrette min undervisning efter den enkeltes personlige behov. Dette har jeg benyttet i undervisning af alt fra begyndere til professionelle musikere.

Andet: For mig er trombonen ikke bare et instrument, men en livsstil. Før jeg indså glæden ved musikken og dét at beskæftige mig med noget, jeg brænder for at lave (nemlig at spille musik og hjælpe andre), så studerede jeg kemi på Københavns Universitet. Jeg er altså noget af en nørd på alle planer – men en cool nørd.