Skip to content

Undskyld, vi roder! Vi fusionerer med FOF Nordsjælland og får lige nu en masse nye kurser på hjemmesiden.

Læs mere her.
Ud i naturen med FOF København

Sanketur til Kongelunden

Sanketur i Kongelunden

Tag familien med på en fornøjelig og lærerig vandretur med biolog og vild mad-ekspert Klara Rask. Vi går gennem skov og strand, og I lærer, hvordan I kan berige jeres køkken med nye spændende smage fra naturen.

Den valgte lokalitet i Kongelunden rummer mulighed for sankning i mange forskellige sankelandskaber, herunder løvskov, strandeng, klitter og strand. Det er f.eks. muligt at finde ramsløg, løgkarse, strandkarse, strandmælde og vild pastinak.

For hver spiselig plante vi finder, fortælles der om udseende, voksested og giftige forvekslingsmuligheder, og der gives gode råd om tilberedning og brug i køkkenet.

Der fortælles desuden generelt om indsamling, om regler og om sikkerhed, og der gives tips til hvordan man bliver bedre til at finde vild mad i naturen.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture