Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 03.09.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
2 | Tirsdag 10.09.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
3 | Tirsdag 17.09.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
4 | Tirsdag 24.09.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
5 | Tirsdag 01.10.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
6 | Tirsdag 08.10.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
7 | Tirsdag 29.10.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
8 | Tirsdag 05.11.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
9 | Tirsdag 12.11.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
10 | Tirsdag 19.11.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
11 | Tirsdag 26.11.2024 | 09:30-10:45 | Struer Aktivitetscenter | Dorrit Nielsen |
Se alle Se færre |
Yoga
Jeg hedder Dorrit Nielsen (f. 1951), og jeg er uddannet yogalærer. Jeg blev færdig med min uddannelse i 2008 og har siden da undervist i samarbejde med FOF.
Jeg underviser i Struer og har hold på flere niveauer. Jeg henvender mig til mennesker, der gennem yogaen gerne vil arbejde aktivt og bevidst med sig selv.
“Man går ofte efter en speciel ting - og finder noget helt andet”! (Neem Karoli Baba)
Mange begynder at gå til yoga for at få en smidig og stærk krop - og erfarer så med tiden, at arbejdet med sindet får lige så stor betydning - og det er netop det unikke ved yogaen, der arbejdes bevidst og opmærksomt med det hele menneske. Yoga handler om at skabe harmoni og balance i krop og sind.
I min undervisning lægger jeg netop vægt på den opmærksomme og bevidste udførelse af stillinger og øvelser, så man som deltager mærker, man kommer i kontakt med sig selv. Og efterhånden erfarer yogaøvelsernes dybdevirkning på krop og sind.
I undervisningen indgår også et bevidst arbejde med åndedrættet. Når åndedrættet på en naturlig måde bliver indarbejdet i alle øvelserne, bliver kroppen gennemiltet, og man oplever denne dejlige ro, der opstår, når åndedræt og bevægelse arbejder sammen i en harmonisk rytme.
Når det er relevant og efter behov indgår der lidt om selve yogafilosofien i min undervisning.
Jeg er uddannet i foreningen Dansk Yoga, som blev oprettet i 1970 og er den største sammenslutning af yogalærere i Danmark. Et af formålene var at skabe en forening, som kunne tilpasse yoga til dansk kultur og levevis, så yogaen uden vanskeligheder kunne bruges og forstås af mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag. Dansk Yoga følger ingen bestemt guru, men lader sig inspirere af mange dygtige udøvere og undervisere fra hele verden.
For at sikre min egen fornyelse og udvikling inden for yogaen, deltager jeg i Dansk Yogas konferencer og kurser, samt de kurser FOF udbyder til os undervisere. På mine rejser i udlandet deltager jeg ofte i workshops og kurser.
Udover yoga underviser jeg i energitræning for kræftramte, som er en træningsform, der bygger på yogaens principper, og er målrettet mennesker, som er afkræftede og mangler energi. Se link
Derudover underviser jeg i konversationsengelsk
Her får du mulighed for at bruge sproget med gode samtaler med de andre kursister, hvor kulturen i sproget kommer i spil. Vi vil arbejde med temaer, såsom samfund, kulturhistorie, litteratur, uddannelse m.m. Derudover arbejdes der med sjove, interessante øvelser, som genopfrisker den engelske grammatik. Der tages i undervisningen udgangspunkt i britisk/engelsk. Efter behov og relevans kan vi se en film.
I min undervisning lægger jeg vægt på at, alle i et godt og trygt socialt miljø kan komme frem med, hvad man har på hjerte - på engelsk - of course.
Jeg er uddannet korrespondent. Har i mange år arbejdet med oversættelser og publikationer på engelsk, samt stået for store internationale konferencer og møder.
Jeg har en datter, som er britisk gift og bor i England med deres to børn, så jeg foretager mange rejser til Storbritannien. På denne måde holder jeg mig ajour med samfunds- og kulturmæssige forhold. Min svigersøn er cand.mag. i engelsk litteratur, så hos ham henter jeg megen inspiration til min undervisning. Jeg læser selv meget litteratur på engelsk og holder af at læse de gamle britiske forfattere.
Jeg deltager i de kurser og konference FOF udbyder for sproglærere og er med i et sproglærernetværk, hvor vi er en gruppe sproglærere, der inspirerer hinanden og udveksler erfaringer.