Vi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬
Tilmeld nyhedsbrevetVi er i fuld gang med at gøre klar til den kommende sæson - få besked som en af de første, når du kan se hele programmet her på hjemmesiden 📬
Tilmeld nyhedsbrevetHvad er fordelene ved en god holdning? Hvordan er DIN kropsholdning? Hvordan opnås en god holdning? Individuel kropsanalyse? Kunne det være noget for dig??
Find ud af svaret på dette Mensendieck endagskursus...
Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori om kroppens led og muskelbalance - og praktiske øvelser.
Kort sagt: målet er at du kan benytte dig af Mensendieck-systemets mere end 100-årige evidensbaserede viden og deltage i et kursus, der tager udgangspunkt i almen anatomi og fysiologi.
Der udleveres kompendium til alle deltagere med såvel teori som øvelser, og der gives individuel vejledning til hver enkelt deltager.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 01.06.2024 | 09:00-15:25 | Idrætsbygningen | Gunhild Echternach |
Mensendieckgymnastik har været en del af mit liv siden 1981, hvor jeg, som ganske ung, selv stiftede bekendtskab med dette fremragende gymnastik system, som bygger på naturviden-skabelige principper, anatomi, fysiologi, vægtstangsprincipper, biomekanik og pædagogik.
På blot 2 år blev jeg alvorlige skavanker kvit, så jeg har kunnet leve fuldt ud, med de fysiske udfoldelser jeg havde lyst til.
Først i 2013 blev jeg eksamineret Mensendiecklærer, gennem Dansk Mensendieck Forbunds Skole.
Mit arbejde med Mensendieckgymnastik de sidste 7 år, har givet mig stor erfaring i at "se" kroppen og gennem utallige kropsanalyser har jeg øvelse i at gennemskue, hvilke muskler der trænger til træning hos de elever, der træder ind på mit gulv.
Jeg ser ikke sygdomme hos dig, jeg ser udfordringer af større eller mindre grad. Jeg lytter til de ambitioner du har i forhold til din krop og sammen vil vi arbejde efter målet.
De bevægelsesændringer du magter at adaptere ind i dine daglige bevægelser, vil hjælpe dig til et bedre "bevæge mønster", med færre gener og større energi. Dine "bevidste bevægelser" vil du have glæde af resten af livet. Det kan betragtes som en investering at få dette "kørekort til kroppen".
I hold træning vil jeg stadig være i stand til at tage individuelle hensyn, så de enkelte øvelser vil blive rettet til hver enkelt elev.
Med din arbejdsindsats og min viden og tålmodighed, kan vi sammen udrette store forandringer for din krop og din formåen.
I 2017 valgte jeg at engagerer mig i bestyrelsesarbejde i Dansk Mensendieck Forbund, med fuldmagt til at indgå i samarbejde med en gruppe kollegaer til omlægning og nytænkning af vores uddannelse. Det er spændende arbejde, som vi håber er færdigt i 2025.
I 2018 har jeg tilegnet mig grundlæggende viden om Fysio-Pilates, som tager det bedste af Pilates set med Fysioterapiens øjne.
Med din lyst til kontrol af kroppen og fordybe dig i mere viden om din krop og med mit engagement og Mensendieck systemets hjælp kan vi nå langt.