Skip to content
Foredrag med FOF Næstved efterår 2024

Kulturtræf

Kulturtræf

Kom og vær med til fem spændende foredrag i Næstved med gode foredragsholdere og aktuelle emner.

Førstedamer – magtfulde kvinder i Det Hvide Hus 
Hør fortællingen om kvinderne i Det Hvide Hus. De har fulgt amerikanske præsidenter gennem omvæltninger, krige, kriser og beslutninger, der forandrede verden. Men kvinderne har ofte stået i skyggen af deres mænd. Hvad har de selv udrettet og betydet for USA? Vi stiller skarpt på nogle af de førstedamer, der har sat deres aftryk, bl.a. Eleanor Roosevelt, Jackie Kennedy, Hillary Clinton og Michelle Obama. 
Agnete Wismer og Kirstine Biltoft-Knudsen, journalister og forfattere
Tirsdag 17-09-2024 kl. 14:30

Shamaner og ånder i historisk og aktuel fremstilling
Kom med på en historisk rejse fra stenalderen og antikken til vikingetiden og nutiden for at finde ud af, hvad animisme og shamanisme er – og måske hvorfor begge dele igen breder sig i dag. Vi stiller også spørgsmålstegn ved, hvorfor disse anskuelser og traditioner i dag belyses af eksperter, der beskæftiger sig med alt fra antropologi og religion til biodiversitet og klimaforandringer.
Rune Engelbreth Larsen, forfatter
Tirsdag 01-10-2024 kl. 14:30

Socialdemokratiet – mellem magt og samfundsforandring
Intet andet parti har som Socialdemokratiet formet det moderne Danmark. Næste år fejrer vi 100-året for Staunings første socialdemokratiske regering i 1924. Gennem årtierne løber en rød tråd: Skismaet mellem blot at forvalte magten og at ændre samfundet til gavn for arbejderklassen og velfærdssamfundet. Foredraget ser dagens socialdemokrati i et historisk og europæiske perspektiv, og politiske analyser veksler med anekdoter og erindringsglimt.
Lars Olsen, forfatter
Tirsdag 15-10-2024 kl. 14:30

Humor, gnister og meningsfuld antændelse
Spring over hvor gærdet er sjovest, og få en alvorlig indføring i humor, som præsenteres gennem humorfaglige teorier, tankevækkende tanker og uhæmmede påstande! Hør hvorfor livet efter de 60 er den lykkeligste periode, og om hvordan du som styrmand i eget liv kan styrke livsindhold, livsglæde og meningsfuldhed.
Per Ryt-Hansen, foredragsholder
Tirsdag 29-10-2024 kl. 14:30

100 års danske cykeleventyr
Hør et spændende foredrag om at søge eventyret på to hjul langt ude i verdens vildeste afkroge, højeste bjerge og tørreste ørkener – og om at bruge cyklen som en magisk nøgle til at komme tæt på fremmede folk og kulturer. Det handler om at lade paraderne falde, møde alverdens folk med et åbent sind og opbygge en ukuelig tro på det gode i mennesker. 
Tore Grønne, forfatter og eventyrer 
Tirsdag 12-11-2024 kl. 14:30