Anmeldelse af foredrag

Anmeldelse af foredraget 'Trump slap med skrækken' med Steffen Gram

Af tidligere FOF-anmelder Johan Knud Vad Knudsen

Der er enkelte ting, jeg aldrig glemmer. Mit første kys. Det var stort. Min søsters bryllup. Heller ikke ligefrem en lille ting – på det personlige plan. Det er dog i grunden spøjst, hvordan disse uforglemmelige ’kan-du-huske-hvor-du-var-da…’-øjeblikke ofte er forbundet med katastrofer, når det kommer til den kollektive erindring. 11. september, tsunamien i 2004, Utøya, Krudttønden – jeg kunne desværre blive ved. Jeg medgiver, at ovenstående intro er ladet. Det var ikke nødvendigvis meningen.

Under alle omstændigheder, så glemmer jeg aldrig, hvor jeg var, da Donald Trump blev præsident i USA. Jeg var på studietur med højskolen, og jeg blev vækket af min lærer i underbukser, der råbende og skrigende vækkede alle i nabolaget. Jeg forstod det ikke dengang – og det er mig stadig en gåde.

Man tog håbet fra de unge

Ved foredraget med Steffen Gram håbede jeg at blive lidt klogere. Og lige netop håb var en væsentlig pointe. Gram argumenterede på ganske fin vis for, at de amerikanske unge efter finanskrisen i 2008 var blevet frataget håbet. Som han sagde: ”Reportere sagde: Den amerikanske drøm er død. De unge er uden håb. Det er det værste, der kan ske for et samfund!”.

Steffen Gram fulgte sine skarpe pointer op med alskens grafer og statistikker, øjensynligt for at understrege helt og aldeles, hvad amerikanerne egentlige mener. Det fungerede helt efter hensigten. Gram skrællede støjen væk fra det show, der hedder Donald Trump, og fokuserede med et skarpt blik på den politik, Trump i realiteten fører og prøver at føre ud i livet.

Bag den hektiske Trump-facade gemte der sig et interessant, om end et smule skræmmende billede, bl.a eksemplificeret ved en skræmmende graf, der viste dødsraten blandt unge, amerikanske mænd. Det er vigtigt at have hele billedet med, når det handler om Trump – og når man vil prøve at forstå, hvorfor han blev valgt. En enkel forklaring findes næppe. Ved at forstå de enkelte nuancer bliver man en smule klogere. Steffen Gram bidrog på fineste vis til dette.

Steffen Gram er typen, man gerne ville have til at fortælle over en rom – bare fortælle og forklare. Jeg sad med fornemmelsen af, at Gram kunne have fortsat i mange timer. Og det havde bestemt ikke gjort undertegnede noget.