Anmeldelse af foredrag

Anmeldelse af foredraget 'Østeuropa 30 år efter murens fald' ved Thomas Ubbesen og Anne Haubek

Af tidligere FOF-anmelder Martin Petersen, forfatter

Det var som selv at være med på en rejse østover, da jeg lyttede til Thomas Ubbesen og Anne Haubeks foredrag "Østeuropa 30 år efter murens fald", som er baseret på bogen "Vi var folket", som de har skrevet om emnet. De to rutinerede journalister havde sat sig for at undersøge, hvordan mennesker i det tidligere kommunistiske Østeuropa lever nu sammenlignet med forholdene før murens fald. Og det hele skulle handle om almindelige mennesker.

Ramme og dogmer for rejsen

Thomas og Anne besluttede at besøge 15 lande i løbet af to-tre måneder. Rejsen skulle være “low budget”, for det var nemlig i tog og busser, de regnede med at møde nogle af de mennesker, de ville tale med. Dem de interviewede skulle kunne huske tiden før 1989, og de var derfor typisk over 50 år gamle. Journalisterne ville bruge lokale tolke og hjælpere til at finde de gode historier.

Idéen om at rejse billigt bar frugt fra starten. Turens første mål var Berlin, og den billigste forbindelse var en bus til en overraskende lav pris: 100 kroner. Da de mødte op ved bussen, så de, at alle andre passagerer var romaer på vej hjem til Rumænien. Derfor havde de allerede på turens første etape en række spændende samtaler.

Østblokken oplevet fra Dokk1

Til foredraget fulgte nu en engageret og medrivende skildring af møder med mennesker og oplevelser på land og i by i de mange østeuropæiske lande: Polen, hvor de fik et interview med tidligere præsident Lech Walesa, Hviderusland, Rusland, Ukraine, Moldova, Rumænien, Bulgarien med flere. De to foredragsholdere skiftedes til at fortælle hen over en række fotos fra turen, og således mødte publikum en række af de mennesker, de havde talt med.

Billedet var broget. Mange gav udtryk for, at livet havde været bedre under kommunismen. Hvor der i en landsby fx førhen havde været seks busafgange om dagen, en butik med det nødvendigste og et kulturcenter, rejser de unge i dag væk med den ene daglige bus, ukrudtet vokser, og forfaldet sætter ind. Alle, de talte med, fortalte om en lykkelig barndom under kommunismen.

Mennesker de mødte

Ét af de mennesker, Thomas og Anne mødte på turen, er Clara fra Moldova, som nu befinder sig i Fundata i Rumænien. Hun fortalte dem: “Livet har ikke været godt, og det bliver det aldrig”. Men hun sagde det ikke på en trist måde, kun nøgternt konstaterende.