
Alle skal have lov til at fortælle det, de har på hjertet. Det mener John Tinning, der har undervist i kreativ skrivning i FOF Aarhus siden 2019.
Af Nanna Nørgaard Iversen
I en tid, hvor alle har adgang til det skrevne ord, er det paradoksalt, at mange tvivler på deres evne til at bruge det. Måske er det fordi, vi har lært, at tekster først er værdige, når de er pæne, kloge og rigtige. Og netop dér tager John Tinning ordet.
“Mange undervurderer det, der falder dem let. De tror, at det, der er svært for dem, automatisk er det fine og rigtige. Nogle er naturligt sjove, men føler, at de burde være alvorlige, og omvendt. Derfor hjælper jeg kursisterne med at finde deres naturlige stemme og acceptere, at den også kan noget spændende kunstnerisk.”
Fra wrestling-tv og computerspil til teater og filmmanuskriptarbejde har Johns arbejdsliv været drevet af den samme grundlæggende erkendelse: En fortælling skal fungere. Og hvis man spørger John, begynder den gode fortælling altid det samme sted.
“Det handler om, hvad man har på hjerte. Derefter skal man skabe et rum, hvor vi både tør og har det sjovt med at sætte ord på det, vi har på hjertet. Vi er ved at finde ud af, hvad vores historie er, så der skal være plads til at undersøge. Så historien gerne ender med at blive fortalt med vores egne personlige fortællerstemmer.”
Ingen af Johns kursister er ens. Og det skal de heller ikke være. For på Johns skrivekurser mødes vidt forskellige ambitioner: Nogle skriver for fornøjelsens skyld, andre vil tæt på deres eget liv, og enkelte arbejder målrettet mod udgivelse.
”Jeg underviser i professionelle metoder og tilgange, men på en måde hvor alle kan være med. Der skal være plads til alle.”
Det betyder, at der bliver skrevet om alt fra hverdagens små skævheder til livets største kriser. Netop derfor er det afgørende for John at skabe et trygt og inspirerende rum.
”Alle skal skrive en novelle eller et manuskript fra bunden af på forløbet. Vi arbejder i de lidt kortere formater, så det er overskueligt. For det er for eksempel ofte første gang, folk prøver at bygge deres historie op på en dramaturgi. Jeg sætter nogle konkrete rammer op, så det ikke bliver for stort, men der samtidig er plads til alle typer historier: fantasy, drama, selvbiografi – det hele.”

Når John taler om fortællinger, gør han det ofte gennem billeder. To begreber, han vender tilbage til igen og igen, er motoren og sjælen.
”Motoren er det, der konkret driver historien frem. Tag Ringenes Herre, hvor ringen er motoren. Uden ringen – ingen historie. Eller Olsen Banden, hvor motoren er den røde kuffert.”
Sjælen er sværere at indfange, men mindst lige så vigtig.
”Sjælen er abstrakt. Det er det, værket vil tale om, den kunstneriske intention. Det er ofte dér, vi som publikum kan blive uenige, hvis forfatteren ikke er skarp på sin histories sjæl. Værket kan nemlig komme til at tale i øst og vest. Men hvis kunstneren er stærk på sin sjæl, så får hun eller han os alle i den samme retning.”