For Eja går forpligtelse, fællesskab og fornøjelse hånd i hånd

Tekst og foto: Nanna Nørgaard Iversen

Når Eja Tække sætter sig med pensel eller blyant, er det ikke bare hobby. Det er en livslang nysgerrighed, der fortsætter ubesværet ind i pensionisttilværelsen.

Siden 2005 har Eja deltaget i 33 FOF-kurser i alt fra fransk og tysk til akrylmaling og portrættegning. Kort efter hun stoppede som folkeskolelærer, blev kurserne et fast holdepunkt i hendes nye tilværelse.

”Som pensionist bestemmer jeg jo selv min rytme,” siger Eja og tilføjer, at det har været vigtigt for hende at fastholde en struktur i livet som pensionist.

For selvom Ejas dage er fyldt med morgenyoga, gåture og familiebesøg, manglede der noget, da Eja gik på pension: Skolen. Hun savnede det faglige fællesskab og meldte sig til et kursus i italiensk, der blev begyndelsen på et langt og aktivt forhold til FOF.

”Det har været rigtig godt for mig at komme ud blandt andre mennesker og prøve noget forskelligt,” fortæller Eja, der sjældent går glip af en eneste mødegang.

Det forpligtende fællesskab

Eja startede til fransk i FOF Aarhus i 2013 og går stadig til det i dag. Hun skal ikke til eksamen, og der venter ingen karakterer. Men motivationen er intakt.

”Jeg gør det kun for glædens skyld, men jeg har stadig en følelse af forpligtelse. Jeg har jo meldt mig til, og det betyder også noget for mig, at jeg gør mit bedste.”

Forpligtelsen er ikke en byrde, understreger Eja. Tværtimod giver den struktur til ugen, holder hende i gang og minder hende om, at hun skal ud af døren, møde nogen og lære noget nyt.

Underviserne spiller også en central rolle i, at lysten til at lære holdes levende. Eja beskriver sine undervisere som dygtige, levende og engagerede og fremhæver sin nuværende franskunderviser, Helle Munch-Hansen