Klarinetfællesskab

Af Benedikte Hørlyck
Foto: Jørgen Diswal

På et af Harry Arvidsens klarinethold har undervisningen ført til et sammenspilsfællesskab, der rækker ud over undervisningslokalerne hos FOF Aarhus. Nogle af kursisterne giver jævnligt små koncerter og sørger for selv at mødes og øve i sommerferierne. Det er et godt sammentømret hold med en skøn blanding af aldre, der startede som et rent mandehold for 12 år siden. Siden da er nogle af herrerne gået på pension, og nye kræfter i alle aldersklasser – og af begge køn – er kommet til. I dag spænder aldersfordelingen fra 19 år til 68 år. Gruppen har fundet melodien sammen, og så betyder det mindre, at der ikke står helt det samme på dåbsattesten, eller at kursisterne befinder sig forskellige steder i livet: ”Hvis man kan lide at spille, tænker man ikke så meget på, om man nu spiller sammen med nogle, der ser ud på en bestemt måde, har den rigtige alder eller i øvrigt ligner en selv. Det er musikken, det handler om,” fortæller Harry.

Shostakovich og Star Wars

Kursisterne har forskellige forudsætninger for at starte til klarinet. Nogle har måske spillet som unge og vil gerne tage det op igen, nu hvor der er tid til det. Andre starter helt fra begyndelsen. Og man kan sagtens nå langt, selvom man først starter, når man er oppe i årene. Voksne øver nemlig typisk med en ihærdighed, der gør, at de udvikler sig hurtigere, fortæller Harry: ”Allerede når man har spillet i et års tid, begynder man at kunne nok til at spille sammen med andre. Det giver en tilfredsstillelse. Det er ikke et lige så svært instrument som fx violin.” Harry arrangerer selv de stykker, som kursisterne spiller. Ofte spiller de stykker for to stemmer, men det kan også være for tre, fire eller fem. ”Der findes ikke så meget musik, der er skrevet til klarinetter. Jeg kan fx godt lide Shostakovich; hans musik er skæg og gør lidt grin med det hele, så det arrangerer jeg selv for klarinetter. Vi har også spillet et stykke fra Star Wars,” fortæller han. En stor del af Harrys glæde ved at undervise er at arbejde med musik, han selv holder af: ”Det betyder meget for mig, at jeg selv finder musikken spændende og god – og når bare jeg er glad, så håber jeg, at det smitter af på mine kursister,” siger Harry med et smil.

Designet til fællesskab

Harry har undervist hos FOF Aarhus siden 1980, hvor han selv læste på konservatoriet, og han har efterhånden opbygget et stort repertoire af materiale til glæde for sine kursister. Flere af hans kursister har samme loyale forhold til aftenskolen og har spillet hos Harry i mange år – heriblandt de, der udgør klarinetensemblet. Og det betyder, at de har let ved at finde tonen sammen, også selvom de måske ikke er på præcis samme niveau. På kryds og tværs spiller gruppen koncerter på fx plejehjem eller i kirker, som duo, trio eller kvartet, og sommetider spiller Harry selv med. En af kursisterne har endda investeret i en basklarinet, og det giver en dybde og nogle flere muligheder i sammenspillet. Når der er individuelle forskelle på et hold, har underviseren et vigtigt ansvar for at sikre den gode klang, fortæller Harry: ” Der er nok individuelle forskelle på, hvordan kursisterne spiller. Ikke alle er nået præcis lige langt på instrumentet, og det kan også sagtens gå. Det betyder bare, at jeg styrer rimeligt diktatorisk efter, at det overordnet lyder godt sammen, at de så at sige blæser på samme vis, og kan få det til at stemme,” forklarer han. Så lyder det til gengæld også fantastisk, når flere klarinetter på én gang stemmer i. ”Der findes enkelte stykker, der er skrevet for solo-klarinet, men de egner sig ikke så godt til aftenskolen. Klarinetten har det godt med akkompagnement og fungerer simpelthen bedst i fællesskab med andre instrumenter og gerne andre klarinetter,” siger Harry.