Det er onsdag formiddag, og vi er på besøg i et af FOF Aarhus’ undervisningslokaler midt i byens centrum. De følgende timer skal nybagte og kommende forældre nemlig lære, hvordan de skal agere, hvis uheldet er ude.
Af Astrid Meldgaard og Isolde Hornung-Nissen Foto: Jørgen Diswal
Selvom der lyder italienske fraser fra sprogundervisningen i lokalet ved siden af, er det ikke svært at se, at her skal foregå noget for forældre og deres babyer. De mange barnevogne i gangen og den hyggelige summen af babypludren afslører det. Mens underviser Bente Dyrberg går omkring og lægger dukker frem på bordene, sætter forventningsfulde mødre, fædre og gravide sig klar. Der skal nemlig være kursus i førstehjælp til babyer.
Førstehjælpens 1-2-3 og ABC
Efter at både babyer og forældre er kommet på plads, fortæller Bente om dagens vigtigste emner: førstehjælpens tre hovedpunkter og førstehjælpens ABC. Hun forklarer de fokuserede forældre, at det først og fremmest handler om at få skabt sikkerhed, givet førstehjælp og tilkaldt hjælp, hvis uheldet er ude, og hun instruerer i, hvordan man bør være opmærksom på barnets luftveje, åndedræt og blodcirkulation.
Og så er det forældrenes tur til at komme i gang. Rundt ved bordene kommer dukkerne frem, og snakken går blandt de forældrepar, enlige og mødregrupper, der hver især afprøver Bentes instruktioner. En far ved bordet foran os, Alexander, prøver kræfter med den velkendte ”30/2-metode” og giver skiftevis 2 indblæsninger og 30 tryk på dukkens bryst, mens datteren Naja-Marie på syv måneder trygt sidder ved sin mor, Ida.
”Vi synes, det er rart at have nogle redskaber, så vi ved, hvordan vi skal agere, hvis der sker noget."
Tag på førstehjælpskursus
På FOF Aftenskolen Aarhus har vi både førstehjælpskurser til kørekort og almene førstehjælpskurser.
Den megen pusten, blæsen og bevægelse får varmen til at stige i det hyggelige lokale, og både børn og forældre trænger til en pause. Vi fanger Alexander og Ida for at høre dem, hvorfor de har valgt at tage på kursus i førstehjælp til babyer.
”Det giver bare rigtig god mening for os. Vi synes, det er rart at have nogle redskaber, så vi ved, hvordan vi skal agere, hvis der sker noget,” forklarer Alexander og uddyber: ”Vi giver vores datter mad efter BLW-princippet, hvilket betyder, at hun meget tidligt spiser det samme mad som os, og altså ikke får skemad eller grød. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på kvælningsfaren.”
Han fortæller også, at han og Ida har set videoer på YouTube om, hvordan man skal give sit barn førstehjælp.
”Men det giver slet ikke den samme tryghed som på kurset her, hvor vi kan stille spørgsmål og prøve metoderne af selv,” understreger han, hvortil Ida tilføjer: ”Nej, og så valgte vi netop FOF Aarhus, fordi vi har stor tillid til, at kurset her har høj kvalitet”.
Når der skal handles hurtigt
Efter en pause, hvor kursets yngste deltagere er blevet leget med, puslet eller puttet, fortæller Bente om den GPS-styrede app ”112”, som hun på det varmeste anbefaler forældrene at anskaffe sig. Den kan nemlig vise alarmcentralen, nøjagtig hvor man befinder sig i en ulykkessituation. På Bentes stikord rejser en af kursisterne, Jette, sig op og fortæller om en personlig oplevelse. Hendes lille dreng blev bevidstløs inde i et stort indkøbscenter, og det var derfor svært for Jette at få forklaret ambulanceredderne, præcist hvor hun var.
”Nu endte det jo heldigvis godt,” fortæller hun, ”men jeg ville ønske, jeg havde haft den app, så ambulanceredderne kunne have fundet os hurtigere”.
Jettes bekymring om, hvordan man som forælder skal agere i de situationer, hvor der pludselig er brug for reaktion og hjælp, kan flere af de andre på kurset nikke genkendende til. Naja-Maries mor, Ida, fortæller, at hun gerne vil være forberedt på de situationer, som haster. For som hun siger: ”Der har man jo ikke tid til at ringe og sidde i kø ved vagtlægen eller google sig frem til, hvad man skal gøre”.
En forsikring, man forhåbentligt ikke får brug for
Bente fortæller også om andre hastesituationer, hvor ens baby eksempelvis kan få noget galt i halsen, og der skal handles hurtigt. Hun viser kursets deltagere, at man i en sådan situation skal vende barnet på maven, lægge det på sin arm og banke på dets ryg. En af deltagerne spørger, om man ikke kan vende barnet på hovedet, som man gjorde før i tiden, og dertil svarer Bente klart og kontant: ”Nej! For barnets hjerne kan tage skade af at blive rystet sådan”.
Man mærker tydeligt, at Bente kender alt til forældrenes bekymringer om, hvilke ulykker deres børn kan komme ud for, og da alle deltagere føler sig trygge i at udføre hendes instruktioner, spørger hun, om der er andre førstehjælpsrelaterede emner, de ønsker at vide mere om. Hun forklarer, hvordan man som forælder skal agere i mange andre ulykkessituationer, og på deltagernes opfordring instruerer hun i førstehjælp til 1-8-årige børn.
Da kurset er slut, er forældrene nu godt rustet til at bruge en hjertestarter og reagere på alt fra hudafskrabninger, klemte fingre, feberkramper og fremmedlegemer i øjet, næsen og øret, til kvælning, drukneulykker, forbrændinger og hjertestop.
Alexander og Ida er da også enige om, at prisen for at tage sådan et kursus er nogle af de penge, der er allerbedst givet ud, for ”det er jo os, der har valgt, at vores datter skal være til, og så skal vi også passe godt på hende”. Som Alexander siger om kurset: ”Det er som en forsikring, man håber, man aldrig får brug for”.
