Gå til indhold
Regnbuefamilien Alex, Rafal og Ditte deltog i Førstehjælp til babyer hos FOF Aarhus

Med far, far, mor og baby til førstehjælp

Hvad gør man, hvis uheldet er ude, og der skal handles hurtigt for at hjælpe ens lille barn? Dét
spørgsmål rumsterede hos regnbuefamilien Alex, Rafal og Ditte, og de deltog derfor i Førstehjælp til babyer sammen med deres lille søn Andreas.

Af Astrid Meldgaard
Foto af Jørgen Diswal

”Vi er alle tre førstegangsforældre,” fortæller Rafal, ”så det er enormt vigtigt for os at vide, hvad vi skal gøre, hvis tingene går galt”. Familien var derfor også enige om, at de alle tre havde brug for at få hands on-erfaring, så de har de bedste forudsætninger for at hjælpe, hvis der en dag skulle ske Andreas noget.


”Som forælder vil man nok altid føle en magtesløshed og frygte, at du havner i en situation, hvor du er alene og skal reagere hurtigt,” fortæller Ditte og uddyber: ”Og på det her kursus er det, som om der kommer én og lægger et par beroligende hænder på dine skuldre og siger: Det er sådan her, du skal gøre. Det giver en stor ro”.


Også for Alex var det vigtigt at få saglig viden og praktisk erfaring med at træne hjerte-lunge-redning på førstehjælpsdukkerne. ”På internettet kan du jo google dig til alt muligt, men her er der faktisk én, der har forstand på det og kan rette dig, så du blæser nok luft ind og giver det rigtige tryk,” forklarer han.

De nybagte forældre er derfor heller ikke i tvivl om, at kurset har betalt sig: ”Det er guld værd at få den erfaring og få svar på sine spørgsmål,” fortæller Ditte, ”og jeg føler mig en hel del tryggere, nu hvor vi alle tre ved, hvad vi skal gøre,” afslutter hun.

Personer fra en virksomhed, der er til førstehjælpskursus på FOF Aftenskolen Aarhus

Tag på førstehjælpskursus

På FOF Aftenskolen Aarhus har vi både førstehjælpskurser til kørekort og almene førstehjælpskurser.
Med far, far, mor og baby til førstehjælp | Artikel | FOF Aarhus | FOF